Annonce
Sport

Magnussen skal køre sportsvogn i amerikansk løbsserie

Kevin Magnussen, der ikke har fået forlænget sin kontrakt i Formel 1, skal næste år køre amerikansk løbsserie.
Annonce

Den danske racerkører Kevin Magnussen har fået fremtiden på plads.

Han skal næste år således køre sportsvogn i den amerikanske Imsa-serie for holdet Chip Ganassi Racing. Mere specifikt er det i Imsas WeatherTech SportsCar Championship, at Magnussen skal tørne ud.

Det oplyser holdet torsdag i en pressemeddelelse.

28-årige Kevin Magnussen har ikke fået forlænget sin Formel 1-kontrakt med Haas og er derfor i gang med sin sidste Formel 1-sæson i denne omgang.

- Hvis man har med professionel motorsport at gøre, så kender man navnet Chip Ganassi, og man ved, hvad det repræsenterer.

- Chip har opbygget en af de bedste organisationer både på og uden for banen, og man kan se tilbage i historien og se holdets enorme succes - særligt i løb med sportsvogne, siger Kevin Magnussen i pressemeddelelsen.

Hos Chip Ganassi Racing får han et sæde i en Cadillac-racer. Hans holdkammerat bliver hollandske Renger van der Zande.

- Det er en stor mulighed for mig, at jeg kan blive forenet med Chip Ganassi Racing, Renger og Cadillac. Jeg kan ikke vente med at komme i gang, møde holdet og begynde forberedelserne på 2021-sæsonen, siger Magnussen.

Hans kommende kollega Renger van der Zande ser også frem til sæsonen.

- Som tidligere kører har Chip altid villet skabe et hold, som han selv ville have lyst til at køre for. Det har han helt sikkert gjort, og resultaterne taler for sig selv på tværs af mange løbsserier over hele verden.

- Jeg tror roligt, man kan sige, at Kevin og jeg er meget spændte på at komme i gang med 2021-sæsonen, siger hollænderen.

Magnussen er lige nu i gang med sin sjette fulde sæson som Formel 1-kører.

Han har de seneste fire år repræsenteret Haas-mandskabet. I 2018 sikrede danskeren sig sit bedste resultat, da han blev nummer ni i VM-stillingen.

Magnussen skal i aktion for sit nye hold i slutningen af januar i 2021.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Chip Ganassi Racing
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Fredericia For abonnenter

Tanya fjernunderviser og har fem børn hjemme fra skole: - Der er en anden slags nærhed

Annonce