Annonce
Danmark

Magtkamp i Sydbank: Formandskab ville fyre Karen Frøsig

Karen Frøsigs fremtid som topchef i Sydbank var til debat i bestyrelsen. Flere ville af med hende, da hun ifølge avisens oplysninger blandt flere kritikpunkter ikke var villig nok til at gå ind i fusioner eller andre former for samarbejder med andre banker. Arkivfoto: Claus Thorsted
Der har været dyb splittelse i Sydbank i længere tid. Flere bestyrelsesmedlemmer, herunder den afgående formand, ville have en anden direktør end Karen Frøsig, erfarer JydskeVestkysten.

Sydbanks topchef gennem næsten ti år, Karen Frøsig, vandt magtkampen i banken. Ifølge JydskeVestkystens kilder ville flere i bestyrelsen fyre Karen Frøsig, fordi hun ikke ville være med til at indgå større samarbejder med andre banker eller ville være med til at afskedige medarbejdere i forsøget på at nedbringe omkostningerne.

Et flertal i bestyrelsen bakkede direktionen op og derpå trak fire medlemmer, herunder formand Torben Nielsen og næstformand John Lesbo sig.

I takt med at bankens indtjening har været kraftigt dalende har det afgående formandskab ifølge avisens oplysninger åndet direktionens tæt i nakken, hvilket også har givet anledning til uenighed og skabt en anspændt stemning.

Afgående formand Torben Nielsen ønsker ikke at kommentere sagen, da han har tavshedspligt.

Afgårende næstformand John Lesbo har ikke besvaret avisens henvendelse.

Afgørende bestyrelsesmedlem Jørgen Høholt ønsker ikke at kommentere sagen. Han henviser til, at han efter tirsdagens begivenheder ikke længere står til ansvar over for aktionærerne. Han mener, at der i fondsbørsmeddelelsen er sendt et klart signal om, hvad uenighederne drejer sig om, og har aktionærerne og andre yderligere spørgsmål, må det være op til den nye bestyrelse eller direktionen at besvare disse, siger han.

Sydbank oplyser, at Karen Frøsig ikke ønsker at kommentere sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Rickey opdagede brand: Frygtede sovende beboere i tidligere bordel

Annonce