Annonce
Debat

Man får indtryk af, at Fredericia Kommune er et socialdemokratisk pampervælde

Jens Jørn Pedersen. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Igennem de omkring 14 år, jeg har boet i Fredericia, har de fleste år været med socialdemokratisk ledelse i kommunen. Hvilket også gælder de seneste 50.

Det ville kunne have været udmærket, men resultaterne viser noget andet!

Socialdemokratiet var så stolte over Jacob Bjerregaards mange personlige stemmer, men de "slæbte" en del medlemmer ind i byrådet, der ikke var/er opgaven voksen.

Vi kan let få indtryk af, at man har siddet i Fredericias socialdemokrati og planlagt udenom kommunalbestyrelsen.

Jeg så/hørte et interview med formanden for Socialdemokratiet i Fredericia, Karsten Cordtz, umiddelbart efter Jacob Bjerregaard havde meddelt sin fratræden. Her lød Karsten Cordtz som faderen, der uddelte vurderinger.

Ved overlevering af borgmesterkæden gav Steen Wrist Ørts udtryk for, at han skulle afløse Danmarks bedste borgmester, hvilket vidner om manglende vurderingsevne for menneskelige, ledelsesmæssige og politiske kvaliteter ligesom Jacob Bjerregaards manglende evne til at vurdere kommunaldirektører.

Hvor mange gange har Jacob Bjerregaard udskiftet kommunaldirektør i de syv år, han var borgmester?

Den sidste, Annemarie Zacho-Broe, der efter Jacob Bjerregaard var Danmarks bedste, er nu hjemsendt med øjeblikkelig varsel efter en advokatundersøgelse relateret til (efter det vi ved) grundsalg til Jacob Bjerregaard.

Man får indtryk af, at Fredericia Kommune er et socialdemokratisk pampervælde.


Findes der tal på, hvor mange socialdemokrater der er ansat i den kommunale administration med partibogen i orden?

Jens Jørn Pedersen


Findes der tal på, hvor mange socialdemokrater der er ansat i den kommunale administration med partibogen i orden?

Går man efter tilhørsforhold og ikke kvalitet, kaldes det nepotisme.

Før advokatundersøgelsens start fik Susanne Eilersen at vide fra kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe, at hun var habil relateret til undersøgelsen, på trods af at hun skrev under på grundsalget.

Advokatundersøgelsen ser ud til at finde flere vanskeligheder i Fredericia Kommune.

Efter bedste overbevisning er Socialdemokratiet hovedansvarlig for problemerne, medlemmerne i andre tilhørsforhold kan overveje, hvad de skulle have gjort anderledes.

Det er således nødvendigt at gøre op med socialdemokratismen i Fredericia, hvis vi som borgere i Fredericia Kommune vil noget fornuftigt med kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Regler forvirrer: Midtby-butik møder undren fra folk, der tror, den skal holde lukket

Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

FC Fredericia

FC Fredericia leder efter januar-forstærkning: På denne position skal der en spiller ind

Debat

Hvornår får vi svar i ledelsessagerne?

Annonce