Annonce
Trekantområdet

29-årig mand fundet død på gaden: Skar sig på glas i ødelagt vindue

En mand er natten til lørdag fundet død på Borgmester Madsens Gade i Vejle. Foto: Local Eyes
En mand er natten til lørdag fundet død. Første melding lød på knivstik, men der er ifølge politiet ikke indikationer på, at det skulle være tilfældet.
Annonce

Vejle: Natten mellem fredag og lørdag blev en mand fundet på gaden. Anmeldelsen indløb klokken 0.57.

- Vi fik en anmeldelse om, at en person er blevet fundet på Borgmester Madsens Gade med en masse blod. Anmelderen har mistanke om, at personen er blevet stukket med en kniv, fortæller Jeppe Thranum, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, som dog understreger, at der ikke er noget der indikerer, at der skulle være tale om et knivstikkeri..

Derefter er en efterforskning gået i gang - og er det stadig.

- Vi arbejder med en tese om, at det formentlig er en ulykke, men vi kan ikke helt afvise, at der er en kriminel handling bag, så vi efterforsker det som en personfarlig forbrydelse, siger vagtchefen.

På nuværende tidspunkt vil politiet ikke fortælle mere om manden, som er afgået ved døden.

I øjeblikket er man i gang med tekniske undersøgelser, ransagning og afhøring af vidner, fortæller Jeppe Thranum.

Der bliver afholdt retslig ligsyn lørdag morgen.

Skar sig på rude

Ifølge Ritzau er der tale om en 29-årig mand. Vidner har forklaret, at manden skar sig på noget glas i et ødelagt vindue.

Politiet har ifølge Ritzau fundet det ødelagte vindue, men vil ikke kommentere, hvordan det er blevet ødelagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Fredericia For abonnenter

Bent Jensen måtte rykke kommunen: Aftale med håndboldklub på plads efter usædvanligt forløb

Annonce