Annonce
Fredericia

Mand stadig i kritisk tilstand efter badeulykke: Kommune tjekker sikkerheden

Lægehelikopter flyver en 23-årig mand fra Fredericia til operation på hospital efter en slem badeulykke på Østerstrand tirsdag. Foto: Klaus Madsen
Annonce

Fredericia: Den lokale 23-årige, der tirsdag kom slemt til skade efter et spring fra en badebro på Østerstrand, er fortsat i kritisk tilstand.

Sådan lød i hvert fald seneste melding til Sydøstjyllands Politi i går klokken 18.

- Vi har ikke hørt noget nyt fra sygehuset, siger politiinspektør, Finn Ellesgaard Nielsen, onsdag morgen.

Manden måtte med lægehelikopter til operation på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Det tyder på, at han er sprunget ud på lavt vand, men politiet har ikke oplysninger til pressen om de yderligere detaljer.


En så tragisk hændelse altid giver anledning til refleksion.

Lars Kronborg Bak, Fredericia Kommune


Østerstrand skråner let ud i Lillebælt og var naturligt nok fuld af mennesker i heden.

De pårørende til den 23-årige er underrettet.

Annonce

Ekstra runde på sikkerheden

- En så tragisk hændelse altid giver anledning til refleksion, skriver Lars Kronborg Bak fra Fredericia Kommunes vej- og parkafdeling til Fredericia Dagblad som svar på spørgsmålet, om ulykken betyder, at der tages forholdsregler. For eksempel advarselsskilte.

- Vi går en ekstra runde på sikkerheden. Det vil vi gøre i samarbejde med Trygfonden og politiet, oplyser Lars Kronborg Bak.

Trygfonden bemander Østerstrand med kystlivreddere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Partier har fremlagt nyindgået budgetforlig: Genlæs opdateringer fra pressemødet her

Fredericia

Nye tal fra Statens Serum Institut: Flere nye smittede - men Fredericia fortsætter ned ad liste

Annonce