Annonce
Alarm 112

Mand tiltalt for dobbelt trafikdrab med amfetamin i blodet

Retten i Sønderborg skal 9. december afgøre en sag, hvor en 32-årig mand er tiltalt for at have kørt påvirket ved en ulykke i Løgumkloster sidste år. En døde på stedet af sine kvæstelser, mens en anden døde knap tre måneder senere. (Arkivfoto). Foto: Domstolsstyrelsen/Free

To døde som følge af en ulykke i 2019. En mand er tiltalt - også for at køre påvirket en måned efter ulykken.

Annonce

Med amfetamin i blodet og al for høj fart ramte en mand 26. oktober sidste år en bil med to kvinder i et vejkryds i Løgumkloster.

Ulykken endte med at koste begge kvinder livet.

Det fremgår af anklageskriftet i en sag, der skal for Retten i Sønderborg onsdag i næste uge. Her er den 32-årige mand tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Men det er ikke bare det dobbelte trafikdrab, som han er tiltalt for. Efter den fatale ulykke er han ifølge anklageskriftet flere gange taget for at køre påvirket.

Det på trods af, at han 8. november fik kørekortet inddraget administrativt.

Omkring en måned efter ulykken var han 28. november ude og køre bil ad Løgumklostervej i Branderup - trods fratagelsen.

Dagen efter blev han desuden taget med en alkoholpromille på 0,54 på Gelsåvej i Neder Jerstal ved Vojens.

Og 6. december var den gal igen - denne gang på Sønderbyvej i Gram. Her viste en blodprøve en alkoholpromille på 1,12 promille.

16. marts i år blev han endnu en gang taget i at køre bil uden kørekort.

Dødsulykken fandt sted 26. oktober omkring klokken 16.40 i krydset mellem Koldingvej og Teglgårdsvej.

Den tiltalte mand kom kørende ad Koldingvej, mens bilen med kvinderne kom ad Teglgårdsvej og skulle krydse Koldingvej. Sammenstødet skete i mandens vognbane.

Den ene kvinde blev slynget ud af bilen og døde på stedet, mens den anden, som førte bilen, fik blødninger i hovedet og brækket bækken og ribben. Hun døde af sine kvæstelser i midten af januar - altså knap tre måneder senere.

Under ulykken kørte manden ifølge anklageskriftet med en hastighed på 118 kilometer i timen, selv om man kun måtte køre 70 kilometer i timen.

Et par timer efter ulykken viste en blodprøve desuden, at han havde 0,026 milligram amfetamin per kilo i blodet. Derfor er han også tiltalt for at køre påvirket af amfetamin.

Anklageren i sagen vil kræve manden idømt en frihedsstraf og en bøde. Desuden vil han have, at retten frakender manden kørekortet og konfiskerer en bil.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Xenia afleverer sine børn for at kunne passe andres: - Folk gør bestemt, hvad de kan

Middelfart

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Fredericia For abonnenter

Tanya fjernunderviser og har fem børn hjemme fra skole: - Der er en anden slags nærhed

Annonce