Annonce
Alarm 112

Mand ville dræbe med flise-kast og kødøkse

Per Johansen, pressefoto, Domstolsstyrelsen/Free
En 41-årig mand er idømt seks års fængsel for at forsøge at dræbe en anden mand i Brøndby.
Annonce

Med store fliser og en kødøkse forsøgte en nu 41-årig mand at slå en anden mand ihjel en eftermiddag i marts.

Fredag har Retten i Glostrup idømt ham seks års fængsel for drabsforsøg.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Episoderne udspillede sig den 19. marts på en plads i Brøndby. Her tog den 41-årige Thomas Iversen fat i en flise, der målte cirka 40x20 centimeter, og kastede den mod en anden mand tæt på.

Målet for flise-kastet nåede at dukke sig, men det fik ikke den 41-årige til at give op.

I stedet tog han fat i en ny flise med en vægt på over tre kilo, løftede den over hovedet og knaldede den ned i hovedet på personen, fremgår det af anklageskriftet.

Men selv om den 41-årige herefter forlod stedet, var overfaldet langtfra ovre. Han vendte nemlig tilbage, og denne gang havde han en kødøkse i hånden.

Med kødøksen løftet over hovedet slog han ud efter offerets baghoved og råbte noget i retning af: "Jeg slår dig ihjel".

Folk på stedet nåede dog at stoppe øksemandens slag, så kun mandens jakke blev ramt.

Også en anden mand blev jagtet rundt i området af den 41-årige, som slog ud efter ham. Til sidst huggede han øksen ind i en låge i området.

Det har ikke været muligt at få oplyst, om den dømte ankede dommen til Østre Landsret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

FC Fredericia tog tre vigtige point og sprang op på andenpladsen

Fredericia

Coronasmitte steget med fem

Fredericia For abonnenter

Per og Dennis har ventet i årevis på lokalplaner - politiker vil have fokus på sagsbehandlingstiderne

Annonce