Annonce
FC Fredericia

Mandefald i FC Fredericia: Leder efter to-tre spillere

Jonas Dal har ingen prøvespillere at se an i træningskampen mod Esbjerg fredag. I stedet vil han se, at klubbens spil fungerer. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Fredag klokken 11 spiller FC Fredericia træningskamp mod Esbjerg, og der er ingen prøvespillere med. Cheftræner Jonas Dal leder efter to eller tre mand, der kan supplere den nuværende trup.

Fredericia: Der er god plads på kunstgræsbanen i KFUM Parken, når FC Fredericia træner for tiden.

Torsdag var der 13 markspillere og tre målmænd ude og træne. Agon Mucolli, Uzo og Jacob Buus døjer alle med skader og måtte se til fra sidelinjen. Lægger man de tre spillere til, tæller FC Fredericia-truppen 19 mand. Og den skal gerne op på 21-22 stykker, før klubben tager på træningslejr i Tyrkiet.

- Vi skulle da gerne have tilknyttet mellem en og tre spillere mere, inden vi skal på træningslejr. Og det skulle gerne være mindst to, konstaterede cheftræner Jonas Dal.

I sidste uge havde han fire prøvespillere med til træning: Oliver Fredsted, Aramis Kouzine, Joachim Wagner samt Patrik Johannesen. Dertil var der to unge spillere på besøg fra USA. De var alle væk mandag, og torsdag var der ikke nogen nye spillere til træning. Det har der ikke været hele ugen.

- Det passer mig sådan set godt nok, for når alle kender hinanden, kan træningen blive mere intens. Jeg har ikke travlt med at få prøvespillere ind, sagde Jonas Dal.

Det er efterhånden velkendt, at FC Fredericia leder efter en angriber og en venstre back, som kan virke som gardering for topscorer Steven Enna i front og den bærende spiller Nicolaj Ritter, som så småt er ved at være klar efter en knæskade.

Annonce

Vi holder fri i weekenden, og i næste uge går vi ned i kadence igen, indtil vi skal på træningslejr.

Jonas Dal, cheftræner i FC Fredericia, efter en hård træningsuge

Hård træning

Jonas Dal har pisket sine spillere igennem en hård træning denne uge. Der har været meget løbetræning over lang tid, som har trukket tænder ud.

- Det er sådan noget, som vi kan bruge tiden på her i opstarten, hvor der ikke er så mange kampe. Men vi begynder lige så stille at geare ned nu. Vi holder fri i weekenden, og i næste uge går vi ned i kadence igen, indtil vi skal på træningslejr, sagde Jonas Dal.

Han og FC Fredericia har ni dage til at finde sine to eller tre ekstra spillere, hvis de skal nå at støde til truppen inden træningslejren. FC Fredericia tager af sted den 2. februar og kommer hjem 10 dage senere.

Unge på bænken

FC Fredericia spiller træningskamp mod Esbjerg fredag klokken 11, og mandefaldet i truppen betyder, at der bliver plads på bænken til de to unge spillere Rasmus Johanning Møller og Rune Schelde. Begge har med jævne mellemrum været inde og træne med FC Fredericias førsteholdstrup, selvom de er ungdomsspillere.

For en uge siden spillede FC Fredericia 2-2 mod Randers i en træningskamp, der handlede om at se prøvespillerne an. I kampen mod Esbjerg er der ingen prøvespillere, så i den kommer cheftrænerens fokus til at ligge andetsteds.

- Jeg vil gerne se, at vores presspil fungerer, når vi ikke har bolden. Der skal ikke være plads til at spille igennem os. Derudover er der nogle elementer af vores angrebsspil, som jeg gerne vil have kigget igennem, sagde Jonas Dal.

Kampen mod Esbjerg spilles i KFUM Parken klokken 11 fredag. Oprindeligt skulle den have været spillet i Esbjerg, men de var ikke i i stand til at finde en ordentlig bane, så derfor blev den flyttet til Fredericia.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

USO åbner pop-up outlet i Vendersgade: Vi har fået gode tilbud fra leverandører

Fredericia

Frisør håber på biler i Vendersgade: Kunder parkerer for langt væk i dag

Annonce