Annonce
Kultur

Mange festivaler har opgivet for i år: Kolding-festival tror stadig på, at musikken kommer til at spille

De nye regler kan betyde, at det bliver en stor sommer for de små festivaler som Blue Bridge på Stenderup-halvåen. Arkivfoto: Leendert Bjerg
Den seneste aftale om genoplukning af Danmark har fået festivaler på stribe til at aflyse. Rammerne er simpelthen for snævre. I Kolding tror Blue Bridge Festival stadig på, at musikken kommer til at spille. Men publikum må lige nu være tålmodige, lyder beskeden.

Kolding: Selv om koldingenserne hverken kommer til Roskilde, Jelling eller Langeland for at gå til festival i år, så er der håb om, at musikken kommer til at spille for fulde drøn hjemme i "baghaven" på Stenderup-halvøen.

Folkene bag Blue Bridge Festival har nemlig stadig et håb om, at arrangementet kan gennemføres, selv om der netop er offentliggjort en genåbningsaftale, der har fået mange af landets store festivaler til at opgive for i år.

- Blue Bridge er rigtig kede at se vores festival-venner aflyse på stribe landet over. Det bliver overordnet set ikke den festival-sommer, som vi havde håbet på. Men specifikt i forhold til Blue Bridge festivalen den 14. august er vi positive, fortæller Philip Holm-Hansen, som er Blue Bridge-festivalchef.

Annonce

Hastemøde om festival

Aftalen betyder, at udendørs arrangementer for et stående publikum står til at kunne tage imod op til 2000 deltagere mellem 21. maj og 1. august. Efter 1. august er der lagt op til maksimalt 5000 deltagere. I den første periode skal deltagere inddeles i sektioner med maksimalt 200 mennesker. Efter 1. august kan sektionerne få en størrelse på 500 tilskuere. Blue Bridge er i år sat i kalenderen til den 14. august, hvor restriktionerne altså ser ud til at være lempet en del del. Festivalen har et selvvalgt loft på 2000 publikummer.


Det kan give en udfordring i forhold til vores festivalplads. Det kan medfører at vi som udgangspunkt sætter et mindre antal billetter til salg i første omgang end hidtil planlagt.

Philip Holm-Hansen, festivalchef


- Nu skal vi i første omgang mødes i bestyrelsen og gennemlæse restriktionerne. For eksempel skal festivalen formentlig inddeles i sektioner af 500 personer, hvis ikke dette krav fjernes på et senere tidspunkt. Og det kan give en udfordring i forhold til vores festivalplads. Det kan medføre at vi som udgangspunkt sætter et mindre antal billetter til salg i første omgang end hidtil planlagt, siger Philip Holm-Hansen.

Annonce

Hav tålmodighed

Festivalchefen understreger dog, at man samlet set tror på, at der bliver afholdt Blue Bridge i år.

- Men publikum må lige have tålmodighed i forhold rammerne og den endelige beslutning. Det er vigtigt for os at fortælle publikum, at de kan være helt trygge ved afholdelsen af Blue Bridge 2021. Vi kommer til at overholde alle de gældende restriktioner i forhold til covid-19, siger festivalchefen, som fortæller, at man er klar til at offentliggøre mere om årets festival, når bestyrelsen har fået klarhed over situationen.

Blue Bridge blev seneste afviklet i 2019, hvor Barcelona og Carl Emil Petersen stod øverst på plakaten, som ellers er domineret af lokale musikere.

I tænkeboks

  • Festivalerne Get Down og Det Gyldne Liv, som afvikles på Råværket ude på Esbjergvej, er gået i tænkeboks. Det skyldes, at aftaleteksten åbner for mange spørgsmål, som arrangørerne mangler svar på, før de kan oplyse, om man kan gennemføre festivaler denne sommer i Kolding.
  • Festivalen Markant, der holder til i Jordrup, er egentlig lukket ned, da arrangørerne vil ændre konceptet. Om festivalen alligevel kan gennemføres denne sommer er dog ikke besluttet endegyldigt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce