Annonce
Vejle

Mange forretninger og boliger i Vejle midtby skadede efter oversvømmelse

Sayed Farhad Mosavi i Byens Burger kan kun se til. Der venter en lang periode med oprydning og renovering efter fredagens oversvømmelse. Foto: Palle Søderberg
Området omkring Tønnesgade og Vedelsgade blev hårdt ramt ved fredagens massive regnskyl og oversvømmelse.

Vejle: Det var i den grad dagen derpå lørdag for beboere og forretningsdrivende i Vejle midtby efter fredagens oversvømmelser i dele af centrum.

På Tønnesgade vågnede beboerne - i hvert fald dem der havde fået sovet - op til oversvømmede kældre og opgange.

- Der står to meter vand i kælderen og alt er formentlig ødelagt. Det er trist, for det er både min harmonika, mine bøger og min samling af bolde, der er gået tabt, lød det fra Poul Holm, beboer i Tønnesgade 27, da folkebladet besøgte ham lørdag morgen.

Rundt i gaderne vidnede et lag af mudder og slam om, at hele kvarteret har stået under vand, og overalt flød det med affald.

- Alle skraldespande i kvarteret sejlede rundt og væltede, og derfor er der affald over det hele, fortalte Poul Holm.

Annonce
Poul Holm i Tønnesgade 27 kan ikke komme ned til sit kælderrum, men må se i øjnene at hans ting er ødelagte. Foto: Palle Søderberg

Kunne ikke følge med

I nabogaden var Henrik Clausen, der ejer ejendommen Frejasgade 1-7, i gang med at få pumpet slam og vand ud af kældrene.

- Det kommer til at tage et par uger, før vi er færdige. Problemet er, at grundvandet står så højt, at selvom vi får pumpet det vand, som kom i går, væk, så bliver der ved med at stige vand op nedefra. Lige nu kan vi ikke følge med, fortalte Henrik Clausen, som tilføjede, at fredagens vandstand var den højeste, han har oplevet i gaden.

- Vi havde også oversvømmelse for fire år siden, men det var slet ikke så højt. Det stod op i 1,20 meters højde i kælderen denne gang, fortalte Henrik Clausen.

Ejer af burgerbar mister alt

I Vedelsgade gik ejer af Byens Burger, Sayed Farhad Mosavi, rundt og besigtigede skaderne.

- Jeg har ingen forsikring, så jeg kommer til at miste alt på det her, lød det fra Sayed Farhad Mosavi, som ellers havde gjort, hvad han kunne for at sikre sin forretning, som senest oplevede oversvømmelse og vandskader i december 2016.

- Jeg hentede sandsække i god tid og fik dem lagt foran alle døre, men hvad nytter det, når folk kører rundt i biler på Vedelsgade, så det skvulper op over? Jeg forstår ikke, at man ikke er bedre forberedt på sådan noget her. Det regner hele tiden i Danmark, så hvordan kan det komme bag på nogen?, lød det fra Sayed Farhad Mosavi.

Det blev til halvandens times søvn for Henrik Clausen, der ejer ejendommen Frejasgade 1-7. Han fortæller, at vandstanden i kælderen var på 1,20 meter fredag - det højeste han har oplevet på stedet. Foto: Palle Søderberg

Brødtekst

Poul Holm og naboen Svend Hugger kan finde smilet frem, selvom deres kælderrum er oversvømmede. Foto: Palle Søderberg
Skraldespandene i gaderne sejlede rundt og tømte sig selv, da gaderne i midtbyen stod under vand fredag aften. Foto: Palle Søderberg
Der pumpes på livet løs i midtbyen. Foto: Palle Søderberg
Slam og mudder ligger i et lag over gader og stræder i midtbyen efter fredagens oversvømmelse. Foto: Palle Søderberg
Oversvømmelse i Vejle fredag. Foto: Palle Søderberg
Oversvømmelse i Vejle fredag. Foto: Palle Søderberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce