Annonce
Alarm 112

Mange sager om generende musik: Nogen spillede højt i fire timer uden pause

Flere gange måtte politiet rykke ud til ganske højtspillende højttalere. Arkivfoto: Ritzau Scanpix/Niels Ahlmann Olesen

Kolding Kommune: Fire gange lørdag aften og nat måtte Sydøstjyllands Politi til Kolding Kommune for at banke på hos larmende borgere, men i tre af tilfældene havde de højtspillende nået op skrue ned selv.

Vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at det i flere tilfælde ikke var lykkedes for naboer at opnå kontakt til de, der spillede lidt vel højt.

Det var for eksempel tilfældet i en lejlighed på Bjælderbæk i Kolding, hvor en anmelder havde forsøgt at banke på og få en nabo, der havde spillet højt i fire timer uden ophold, til at skrue ned. Det lykkedes ikke, og politiet blev kontaktet klokken halv to om natten. Lidt senere ringede anmelder dog igen og fortalte, at musikken var ophørt.

På Havneparken i Kolding blev politiet også tilkaldt, da der fra en bolig blev spillet ganske højt for anden dag i træk. Da politiet ankom lige efter midnat - to timer efter anmeldelsen - var der ingen musik eller fest.

Politiet nåede heller ikke at få musik til at ophøre i et sommerhus på Nøddevænget i Trappendal. Det klarede de festende selv inden halv tre.

Klokken 23.30 sørgede ordensmagten dog for, at der blev skruet ned hos de musikspillende på Cypresvej i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce