Annonce
Indland

Margrete den Første-drama kaldes bedste historiske film i årevis

Til gallapremieren på "Margrete den Første" deltog den nuværende majestæt (tv.). Her ses hun sammen med instruktør Charlotte Sieling (i midten) og hovedrolleindehaver Trine Dyrholm (th .....). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Særligt hovedrolleindehaver Trine Dyrholm får stor ros i Charlotte Sielings nye film om Margrete den Første.

Der er store roser fra anmelderne til den nye spillefilm "Margrete den Første".

Politiken kalder det et godt og solidt historisk drama, mens Berlingske udnævner det til den bedste film om danmarkshistorien i årtier.

- Det er en kraftpræstation fra alle, der har været involveret, og den bedste historiske film i årevis.

Annonce

- Sådan skal det gøres, skriver Berlingskes anmelder Kristian Lindberg.

Han kvitterer med seks ud af seks stjerner.

I filmen tegnes et portræt af Danmarks første kvindelige regent, Margrete den Første.

Filmen handler om tiden efter samlingen af Danmark, Norge og Sverige. Her styrede Margrete riget gennem adoptivsønnen Erik af Pommern.

Anmeldelse fra Berlingske

- Historiske film af denne kaliber kan let ende som store skrumler, hvor det runger hult.

- Men "Margrete den Første" fungerer helt grundlæggende godt og solidt som historisk drama, skriver Politikens anmelder Kim Skotte.

Han giver fire ud af seks hjerter.

Særligt hovedrolleindehaver Trine Dyrholm får stor ros af anmelderne.

Filmmagasinet Ekko finder det næsten trættende at fremhæve Dyrholms "fremragende præstationer".

- Skuespilleren nåede et foreløbigt karrierehøjdepunkt, da hun modigt gravede ned i mørke impulser som lystdrevet stedmor i "Dronningen".

- Men hun formår også at gøre dronning Margrete til et rigtigt menneske i kraft af sit kropssprog og bittesmå antydninger i ansigtet og øjnene, skriver anmelder Nicki Bruun.

Anmeldelse fra Ekko

Ekko belønner filmen med fem ud af seks mulige stjerner.

Med reference til May el-Toukhys film fra 2019 konstaterer Politiken, at Dyrholm allerede "er "Dronningen" i dansk film. Nu også med krone på værket".

Ifølge Berlingske er Dyrholm så majestætisk i titelrollen, at man "med sindsro har lyst til at give hende enevældig magt over ikke bare Danmark, Halland og Skåne, men det ganske Norden fra Thule til Tønder".

Bag kameraet står instruktør Charlotte Sieling.

Filmen rammer de danske biografer torsdag.

ritzau/

Anmeldelse fra Politiken
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Andet nederlag i træk i 1. division: FC Fredericia brændte for meget og faldt med et brag i Køge

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Indland

Efterårets første rigtige blæsevejr rammer landet torsdag

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Fredericia For abonnenter

Charlotte valgte corona-job med hjertet: Hun har stukket i hundredvis af overarme

FC Fredericia

Se videoanalysen: FC Fredericia er stort set sikker på top-6: Så få point skal der til, før sæsonens mål er opnået

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Fredericia HK

Skamfuldt og respektløst: Derfor drømmer FHK-streg ikke allerede om Gudmundur Gudmundsson

Annonce