Annonce
Danmark

Marie Frank om Radio 4: - Det er en smule sjovt at høre så meget jysk tale i radioen

Den jyske musiker Marie Frank har lyttet til den nye radiokanal, Radio 4. Pressefoto: Kim Wendt.
Den 46-årige singer-songwriter Marie Frank har lyttet til tre programmer på Radio 4. Hun kommer her med sit vurdering af, hvad hun hørte fra radiostationens morgen- og formiddagsindhold på sendedagen tirsdag d. 5.november.

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

Jeg lyttede først i en halv times tid til morgenprogrammet "Radio4 Morgen". Derefter fik jeg lyttet lidt sporadisk til "Tæt på: De nøgne mænd i Asgers sauna" og "Debat: Den næste generation".

Hvad synes du om programmerne?

- Umiddelbart var de forskellige programmer spændende. Normalt plejer jeg, at lytte til P1's morgenradio med et halv øre, mens morgenmaden bliver spist og børnene klædt på til skole - og det samme var tilfældet i dag. Jeg hørte nogle enkelte småfejl med lyden, og især når gæsterne var igennem på telefonlinjen, så måtte jeg hen for at skrue op for radioen. På et tidspunkt var der en lytter der ringede ind og bad morgenværterne om, at få et oplæsningskursus. Venligt ment, men der tænkte jeg nu lidt det samme med et smil på læben. De skal selvfølgelig lige ordentligt i gang og jeg synes klart, at deres nyheder var aktuelle og havde en bred folkelig appel. De havde både en pige fra Holstebro med og en mand fra Hjørring med i en af debatterne.

- Det er sjovt at høre så meget jysk tale, men det er måske meget sundt i forhold til at bevare dialekten. I debatprogrammet og Asgers sauna var der generelt meget relevant snak, som til dels fangende min interesse. Men sidstnævnte program med saunaklubben, må appellere til en masse mænd, der gerne vil tale om deres følelser og det skal der selvfølgelig være plads til.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Det kræver noget mere tid med Radio 4, hvis jeg skal blive klogere på deres egentlige niveau. Men hvis jeg kommer i taleradio-humør, kan jeg godt finde på, at lytte med igen. Mange gange foretrækker jeg dog musik, når jeg kører bil. Derfor er det sjældent, at jeg navigerer rundt i taleradio-genren til hverdag. Men de programmer, som jeg nåede at høre, flød sådan set meget godt. Det er mere et spørgsmål om, hvor vidt der kommer et emne eller et program, som lige rammer min interesse på det rigtige tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce