Annonce
Fredericia

Markant ejendom i bymidten sat til salg - kapitalselskab sælger ud

17,4 mio. kroner skal man ryste op med, hvis man vil være ejer af den monumentale Danske Bank ejendom på hjørnet af Gothersgade og Jyllandsgade. Arkivfoto: Torben Glyum
I 2016 solgte Danske Bank en stor del af sin ejendomsportefølje til kapitalselskabet Money PropCo II ApS. Nu sætter selskabet en del af ejendommene til salg - herunder den monumentale bankbygning i Gothersgade 18. Pris 17,4 mio. kroner. Det berører ikke bankdriften. Danske Bank står stadig som lejer af ejendommen.
Annonce

Fredericia: I 1932 købte Den Danske Landmandsbank den lokale Fredericia og Omegns Bank på hjørnet af Gothersgade og Jyllandsgade. Salgsprisen lød på 235.000 kroner. Nu er den næsten 100 år gamle ejendom sat til salg for 17,4 mio. kroner.

Det er kapitalselskabet Money PropCo II ApS i København, der de seneste fire år har ejet bygningen. Danske Bank solgte ud af ejendomsporteføljen landet over, og Money PropCo II ApS opkøbte ejendomme for over 111 mio. kroner. Nu skal en del af ejendommene sælges videre og herunder Gothersgade 18 i Fredericia.


Danske Bank har en helt sædvanlig fortsættende kontrakt – bemærkningerne om bolig er alene for at sætte tanker i gang om hvad ejendommen kan anvendes til, hvis Danske Bank engang måtte vælge at fraflytte – hvilket der slet ikke er på tale,

Direktør i Colliers Vejle Rene Neesgaard


I de 100 år har der været drevet bankforretninger på stedet, og det skal der forsat ske, oplyser direktør René Neesgaard, mæglerfirmaet Colliers afdeling i Vejle.

Landmandsbanken blev til Den Danske Bank og siden til Danske Bank, men har holdt fast i den centrale placering i Fredericia. Banken har gennem årene været storleverandør af stærke bankfolk - kendt som Lundovs Drenge. I kuldet af  "Lundovs drenge" dukker navne som Knud Sørensen og Peter Straarup op. Begge trådte deres læredrenge-sko i afdelingen i Fredericia og blev begge øverste direktører i Danske Bank efterfølgende.

Annonce

Ingen tårer

Og "Lundovs Drenge" skal ikke fælde tårer over salget. Ejendommen er fuldt udlejet til Danske Bank.

Rene Neesgaard nævner dog  i salgsprospektet nævner, at ejendommen på længere sigt vil kunne konverteres helt eller delvist til boliger.

- Danske Bank har en helt sædvanlig fortsættende kontrakt – bemærkningerne om bolig er alene for at sætte tanker i gang om, hvad ejendommen kan anvendes til, hvis Danske Bank engang måtte vælge at fraflytte – hvilket der slet ikke er på tale, understreger Rene Neesgaard.

Hvis man har 17,4 mio. kroner, kan man sikre sig knap 1900 kvadratmeter i flere etager. Der er kontorer, tagterrasse og i kælderen det store boksanlæg.

Ejendommen er fredet med en bevaringsværdig på tre ud af ni grader. Den beskrives i Slots- og Kulturstyrelsens kommuneatlas som"Velproportioneret bygning med taktfast facaderytme med opsprossede vinduer og pilastre med sandstens base og kapitæl."

Colliers har til opgave at sælge flere af ejendommene i porteføljen.

- Vi skal blandt andet sælge ejendomme i Haderslev og Horsens, og vi har allerede solgt en del på Fyn, oplyser Rene Neesgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Fredericia

Fem nye smittede med corona

Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce