Annonce
Fredericia HK

Markante FHK-spillere står uden kontrakt til sommer - målmand og nummer tre på topscorerlisten er iblandt dem

Anders Kragh Martinusen er en af fem FHK-spillere, som står uden kontrakt til sommer. Hvem man forlænger med, og hvem man siger farvel til, vil FHK-direktør Thomas Larsen ikke ud med. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Fem af Fredericia HK's spillere står uden kontrakt til sommer, og det er bestemt ikke ubetydelige spillere. I klubben kigger man på mulige forlængelser.

Fredericia: Der er stille i herrernes håndboldliga for tiden. EM begynder torsdag og derfor spilles der ingen betydende kampe her til lands.

Men det betyder ikke, at der ikke arbejdes i Fredericia HK. Klubben overvintrer på en overraskende flot tredjeplads i ligaen, og spillerne begynder at træne igen torsdag efter overstået ferie.

FHK har en stor del af sin trup på plads til den kommende sæson, hvor OL-vinderen Gudmundur Gudmundsson overtager styringen. Men fem spillere står uden kontrakt til sommer:

Annonce

Anders Kragh Martinusen, Martin Bisgaard, Emil Tellerup, Rasmus Boysen og Mishels Liaba.

- Det sidder vi og kigger på, og det har vi også gjort inden jul. Men derudover har jeg ingen kommentarer, lyder det fra FHK-direktør Thomas Larsen.

FHK's kontrakter

De udløber til sommer:

Emil Tellerup, Rasmus Boysen, Martin Bisgaard, Mishels Liaba, Anders Kragh Martinusen.

De udløber i 2023:

Mads Emil Lenbroch, Jakob Frederiksen, Lasse Balstad, Jens Fredsgaard, Mads Christiansen, Cornelius Kragh og Nicolaj Nørager.

De udløber i 2024:

Nikolaj Nielsen, Rasmus Meyer, Kasper Young og Kristian Stoklund.

Unge spillere med længere kontrakter:

Jonas Kruse Jensen, Jonas Raundal, Nikolaj Juhl Petersen, Lukas Karlskov, Malte Pedersen og Emil Bue.

Altså vil han, knap så overraskende, ikke ud med, hvilke af spillerne som bliver i klubben, og hvilke af spillerne, som skal finde en anden arbejdsgiver.

Vigtige spillere

Men der er markante folk iblandt:

Højre backAnders Kragh Martinusen har i denne sæson været en af klubbens helt store profiler og står noteret for 72 mål i 17 kampe. Det er nok til en tredjeplads på FHK's topscorerliste - kun overgået af Kristian Stoklund og Cornelius Kragh.

Desuden er Martin Bisgaard på listen, og venstrefløjen er i gang med sin bedste sæson i sin FHK-tid. Han er en af ligaens mest træsikre spillere og er væsentlig i kontrafasen qua sine rappe fødder. Bisgaard har scoret 49 mål i 15 kampe.

Også målmand Emil Tellerup står uden kontrakt. Han er førstevalget i målet og står i snit med en redningsprocent på 30,3. Der har været op- og nedture for Tellerup i denne sæson, men også han må anses som en væsentlig brik i klubbens flotte halvsæson.

Også Rasmus Boysen og Mishels Liaba står med kontraktudløb. De har begge haft mindre roller i FHK denne sæson på grund af skader. Svenske Mishels Liaba kom til FHK i sidste sæson men har stort set ikke spillet på grund af en skade, og Rasmus Boysen har også måttet finde sig i en plads på tribunen på grund af en skade. Liaba har været inde i fem kampe denne sæson, mens Boysen har været inde i syv.

Til sommer begynder Gudmundur Gudmundsson som træner i FHK, og hans syn på truppen vægtes selvsagt, når nye kontrakter overvejes.

- Vi er i løbende dialog med Gudmundur omkring truppens sammensætning, siger Thomas Larsen.

FHK spiller sin næste kamp i herreligaen den 2. februar. Kampen står mod Sønderjyske og er et opgør, som oprindeligt skulle være spillet i slut-december. Men et corona-udbrud i Sønderjyske skubbede den til starten af februar.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Nye og garvede byrødder får grundig intro efter sidste års turbulens: - Stor fejl, at det blev aflyst sidst

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Cyklister får ingen hjælp fra ministeren: De må leve med at overtage bilisternes vigepligt

Erhverv For abonnenter

69-årige Mogens kører 70.000 kilometer om året med rensetøj: - Jeg syntes, at jeg var lidt for frisk til ikke at lave noget

Kolding

Hvalen i Kolding Fjord bliver liggende: - Det tegner ikke så godt, det er ikke en hval, der har det særlig godt

Fredericia

Jan er muligvis verdens største nørd: Planlægger at åbne museum med sin samling

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Fredericia For abonnenter

Lennie afvist efter 50 år i Danmark: Forening støtter nu lægepar i kamp for 78-årigs statsborgerskab

Stefan rev rødderne op og kastede sig ind i 'udskældt' branche: - Jeg har ikke et sekund fortrudt

Fredericia

Udsigt til en Lidl mere i Fredericia: Så meget snupper ny stor butik fra de andre

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Fredericia

Ny tankstation åbner inden for et par uger: Vaskehal kommer til på sigt

Fredericia For abonnenter

Stor lokale-kabale: Demente må rykke for p-pladser og skolebørn

Fredericia HK

FHK gik fra to kampe til nul - nu skal klubben alligevel spille træningskamp

Annonce