Annonce
Sydjylland

Martin Sikær mødtes med ministeren: 'Kan vi hænge ekstra vejbaner på Vejlefjordbroen?'

I disse coronatider er det svært at møde fysisk, så Martin Sikær (S) måtte tale med transportminister Benny Engelbrecht (S)  via skærmen. Også  partifællerne folketingsmedlem Birgitte Vind og regionsrådsmedlem Lene Thiemer var med på linjen. Privatfoto
Ifølge den socialdemokratiske borgmesterkandidat lovede transportministeren at tage ham med på råd, når Folketinget skal træffe beslutninger om Vejles veje.

Vejle: Det er altid godt at have forbindelserne i orden - og video-linket fejlede ikke noget, da den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Vejle, Martin Sikær, forleden mødte sin partifælle transportminister Benny Engelbrecht.

- Helt overordnet handler det jo om at have stærke relationer til Christiansborg. Det gælder ikke mindst til ministrene. Og Benny Engelbrecht er jo en central politiker, når man tænker på de store trafikale udfordringer, vi har i Vejle, forklarede Martin Sikær efterfølgende.

Ifølge den lokale socialdemokrat lyttede Benny Engelbrecht interesseret - men akkurat, som når Vejles nuværende borgmester, Jens Ejner Christensen (V), har haft møde med transportministeren, fik Martin Sikær ingen løfter om konkrete projekter:

Annonce

- Det eneste, han kunne love, var, at han vil tage mig med på råd, siger Martin Sikær.

Presset Vejlefjordbro

Den stigende trængsel på Vejlefjordbroen og E45 var naturligt nok centrum for den halve time lange samtale. Efter et temamøde om trafik i byrådet forleden står Martin Sikær tilbage med fornemmelsen af, at den omdiskuterede Midtjyske Motorvej - bedre kendt som Hærvejsmotorvejen - ikke umiddelbart står øverst på transportdagsordenen i Folketinget.


Broen kan blandt andet aflastes ved at  lede flere bilister fra Fyn via Kolding til Billund. Det gjorde jeg ministeren opmærksom på.

Martin Sikær, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet


En del af formålet med en ny motorvej er at aflaste E45 og dermed Vejlefjordbroen  - og selvom Hærvejsmotorvejen ikke vil lette presset markant, er det uden aflastning endnu mere vigtigt at have fokus på motorvejen omkring Vejle, mener Martin Sikær.

- Derfor sagde til ministeren, at vi må have undersøgt muligheden for at hænge ekstra vejbaner på broen. Jeg går ikke ind for en parallelbro, og det er jeg overbevist om, at vejlenserne heller ikke gør. Det kan man se af modstanden mod en jernbanebro.

Annonce

Tunnel ikke på ønskesedlen

I forbindelse med risikoen for flere uheld på broen har der været fokus på den såkaldte "Havnerute" omkring Vejle Havn. Venstre har udtrykt ønske om, at staten går med til at betale for at udvide de lokale veje til fire spor og anlægge en tunnel ved havnen.

- Men for mig at se er en tunnel mere nice-to-have end need-to-have. Jeg sagde til ministeren, at jeg ikke ser projektet som en del af det overordnede danske vejnet. Vi skal ikke have flere biler ned ad Fredericiavej og Horsensvej, siger Martin Sikær.

Samtidig gjorde han ministeren opmærksom på en enkel måde at undgå en del af den gennemkørende trafik i Vejle:

- Det var en idé, SF's Morten Kristensen nævnte på temamødet forleden. Hvis man med bedre skiltning kan sende flere bilister fra Fyn over Kolding i stedet for Vejle, når de skal til Billund, kan vi undgå en del af de biler, der ikke har ærinde i selve Vejle. Det lyttede ministeren til, siger Martin Sikær.

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Central gågade-ejendom får nyt liv: Tidligere bank bliver til to butikker og et kontor

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nye fiskekvoter kommer til at koste Skipper Kurt halvdelen af sin løn: - Der er ingen, der gider betale, når de kun må komme hjem med en enkelt torsk

Fredericia For abonnenter

Den nye Lucullus rykker nærmere på sin åbningsdag: Ansættelserne er i gang

Erhverv

Corona udsatte åbningsfest: Ny maskinudlejer har haft udfordrende start, men forventer at ansætte flere

Alarm 112

En dræbt efter personpåkørsel: Togtrafikken mellem Odense og Fredericia kører igen

Fredericia

Husker du målhundene Jonas og Soffi? Ib fra Snoghøj underholdt til byfester og på landets fodboldstadioner

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Kultur

Transkønnet danserinde har hovedrollen i forestilling om verdens første kønsskifteoperation

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

Fredericia For abonnenter

Så fik grundejerne nok: Fredericia Kommune stævnet for ikke at give lov til helårsbeboelse i 'kolonihaver'

Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

Annonce