Annonce
Fredericia

Matadors skuespillere var på linjebetaling

Per Kuskner underskrev sin bog om tv-serien, og bl.a. Elisabeth Sø fik et signeret eksemplar. Måske var serien aldrig blevet den store succes, hvis kun de første seks afsnit - som oprindeligt planlagt - var blevet til noget.
Det var ingen guldgrube for skuespillerne at medvirke i Matador. Ikke i første omgang, i hvert fald. Det afslørede journalist og forfatter Per Kuskner, da han i går eftermiddags holdt foredrag om den ubetinget mest populære, danske tv-serie nogensinde. Her fik de 65 fremmødte i den gamle danseskole på Fredericia Biblioteks fjerde sal bl.a. at vide, at skuespillerne fik linjebetaling af Danmarks Radio. - En replik kunne typisk give otte eller 14 kroner, fortalte Per Kuskner. Han, som har skrevet bogen "Matador - mennesker, myter og minder", har været i kontakt med bl.a. Jørgen Buckhøjs (Mads Skjerns) familie og derfor erfaret, at det for hovedrolleindehaverens vedkommende blev til i alt 240.000 kr. i løn for de i alt 24 afsnit. Ikke ligefrem en formue for at stille i Nordisk Films studier kl. seks om morgenen næsten hver efterårs- og vinterdag i tre og et halvt år. - Til gengæld fik Jørgen Buckhøjs enke, Christa, 400.000 kr. i såkaldte royalties, da serien udkom på dvd. Og det er netop dvd-udgivelserne, genudsendelses-honorarerne samt salget af serien til udlandet, der efterfølgende har givet skuespillerne eller deres efterladte en god slat, lød det fra Per Kuskner.
Gårsdagens Matador-foredrag trak fulde huse på Fredericia Bibliotek. Kvinderne var i overtal blandt de 65 fremmødte i den gamle danseskole.

Kokkepigen siger tak for huslejen

- Jeg har besøgt Elin Reimer (kokkepigen Laura, red.), som har betroet mig, at var det ikke for alle genudsendelserne og de deraf følgende honorarer, havde hun ikke haft til terminerne for sit hus i Virum, tilføjede han. Per Pallesen (Severin Boldt) fik i alt 90.000 kr. for hele serien, da den blev optaget fra 1978-1981. Arthur Jensen (hr. Schwann) offentliggjorde aldrig sit honorar men fortalte vidt og bredt medierne om, hvor utilfreds han var med linjebetalingen. Det kunne ifølge skuespilleren med den karakteristiske stemme ikke engang betale sig at købe en busbillet ud til Nordisk Film for at medvirke i optagelserne (slet ikke efter at hans rolle var blevet "degraderet" til opkræver med meget få replikker). Men Arthur Jensens offentlige kritik af satserne fik hovedforfatter Lise Nørgaard til at skrive ham ud af serien: - Vi slår ham simpelthen ihjel, skulle hun en dag have udbrudt. Axel Strøbye (Viggo Skjold-Hansen) var en stor skuespiller allerede i Matador-dagene og nægtede derfor dengang at tage til takke med den beskedne linjebetaling. - Man spørger jo heller ikke Vincent van Gogh, hvor meget maling han har brugt på dét maleri. Det handler ikke om antallet af linjer men om betoningen af dem, skulle den folkekære skuespiller have udtalt. Han fik i stedet - som den eneste på holdet - forhandlet sig frem til et egentligt filmhonorar. Med det resultat, at Axel Strøbye aldrig fik del i de efterfølgende royalties. - Alligevel fortrød Axel Strøbye aldrig dén beslutning. Det var en principsag for ham, sagde Per Kuskner ved gårsdagens foredrag. Forfatteren berettede også om de mange skuespillere fra serien, som et eller andet sted fik deres karriere ødelagt af figurernes popularitet. Kirsten Olesen var ellers blevet tilbudt flere filmroller til tiden umiddelbart efter Matador-optagelserne - men producenterne trak tilbudene tilbage, fordi der pludselig var "alt for meget Agnes" over hende. Hun kunne ikke distancere sig fra rollen og blev aldrig tilbudt én eneste film- eller tv-rolle. Til gengæld har hun gjort det godt på teatrene.
- Skuespillerne skulle hver dag være færdige med optagelserne kl. 12, så de kunne komme tilbage på teatrene og arbejde, fortalte forfatter Per Kuskner om datidens vilkår for produktion af tv-serier.
Annonce

Ikke engang succes til hovedrollen

Kurt Ravn blev i mange år kun tilbudt biroller som DSB-ansat (hvilket han var klog nok til at afvise) og kastede sig især over sangkarrieren. Niels Martin Carlsen (den voksne Daniel) fik sceneskræk og ernærer sig i dag som taxachauffør. Og selv hovedpersonen Jørgen Buckhøj opnåede kun én lille rolle som præst i Gøngehøvdingen efter det, der ellers burde have været hans gennembrud. - Matador var bestemt ikke nødvendigvis lig med succes, som det i går blev formuleret på biblioteket.
Annonce

Da ornitologerne klagede...

Per Kuskner var naturligvis også inde på de uundgåelige fejl, der laves, når en stor produktion bliver til. Der blev eksempelvis sunget "De tre musikanter" til Rødes og Agnes' bryllup, selv om de ifølge manuskriptet blev gift i 1935, fire år inden sangen blev skrevet. På samme måde giver Kresten en spilledåse med melodien "Edelweiss" til Iben, selv om dette stykke musik først blev til i forbindelse med Sound of Music i 1950'erne. Derudover kan nævnes, at Dronning Margrethes monogram hænger på et af skillerhusene i en scene, der skulle foregå dengang, vores nuværende dronning var en meget lille pige. At salmenumrene i en kirke vist heller ikke stemmer helt overens med datidens udgave af salmesangbogen. Samt at Misse Møhge på et tidspunkt udbryder, at "sådan gjorde vi under Første Verdenskrig", selv om denne rettelig blev kaldt Den Store Krig, dengang Anden Verdenskrig endnu ikke var brudt ud. Og så findes der jo også Matador-seere, som absolut skal finde fejl. Instruktør Erik Balling blev således engang ringet op af en ornitologisk forening fra Jylland: Det viste sig, at nogle gulspurve, der pipper i den scene, hvor hr. Stein køres bort i ambulancen, gør det på en forårskåd måde - selv om jødeforfølgelserne fandt sted om efteråret. Ak ja... En af gårsdagens absolut mest overraskende oplysninger var den, at Lise Nørgaard oprindeligt havde tiltænkt Malene Schwartz rollen som Elisabeth og Helle Virkner rollen som Maude. Malene Schwartz var således kendt som en stærk karakter, mens fru Virkner var mere skrøbelig og eksempelvis måtte hentes og bringes i forbindelse med optagelserne. - Det fik Erik Balling til at udbryde: "De to skuespillere er godt fundet, Lise - men jeg tror lige, jeg bytter om på dem!". Instruktøren syntes nemlig, at resultatet bliver meget bedre, når en skuespiller spiller imod sin egen personlighed, forklarede Per Kuskner.
Annonce
Fredericia For abonnenter

Plejecenter får ny mavepuster: Kraftig kritik for tredje gang i træk

Danmark

Torsdagens coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fredericia vokser videre i 2022: Ikke langt til næste runde rekord

FC Fredericia For abonnenter

Ingen plads til fejl i kampen om topplaceringerne: Disse tre ting skal FC Fredericia tage med fra Hvidovre-nederlag

Debat

Enhedslisten om sparekatalog: Det er en situation, kommunen er tvunget ud i, men som vi kan og bør gøre oprør imod

Kultur

Avisens tegner vinder prisen for Årets bladtegning: Se Putin tørre sved af panden

For abonnenter

10.000 kæmpemøller er en trussel mod Nordsøens sæler og hvaler: - Vi ved meget lidt om konsekvenserne

Erhverv

Bestseller får et af Danmarks største lejemål i Taulov: Modekoncern udvider markant

Fredericia For abonnenter

Borgere lyttede og spurgte til mere havn - særligt et emne fyldte

Byggekæde i kraftig vækst overtager en af Sønderjyllands specialistforretninger: - Vi er et godt match

Erhverv

Carlsbergs bryggeri i Fredericia vinder international pris

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Debat

Venstre efter ny kritik af plejecenter: Vi kan ikke sidde og vente på, om indsatsen nytter eller ikke nytter - vi skal vide det

Erhverv For abonnenter

For 30 år siden startede Peter med at vende burgere: Nu ejer han to McDonald's-restauranter i Fredericia og fire i alt

Fredericia

Stærkt trafikeret rundkørsel skal forvandles til et kryds: Derfor er det en god idé

Annonce