Annonce
Udland

May bliver truet af støtteparti i opgør om grænse

DUP vil kunne støtte en mistillidserklæring til den britiske regering i brexit-opgør om grænsekontrol.

Det nordirske unionsparti, DUP, som er støtteparti for den konservative regering i London, truer med at vælte Theresas Mays regering, hvis hun accepterer EU-grænsekontrol af varer til regionen under brexitforhandlingerne.

Partiets brexit-talsmand siger, at DUP vil overveje at støtte en mistillidserklæring til May, hvis hun går imod partiets ønsker til grænsen.

- Hvis hun går med til en aftale, som er brud på hendes egne løfter, så har vi ikke andet alternativ, siger talsmanden, Sammy Wilson, til Irlands radio.

DUP har 10 medlemmer i det britiske parlament.

Den største tilbageværende knast i Brexit-forhandlingerne er spørgsmålet om grænsen mellem Irland og den britiske provins Nordirland. Grænsen er den eneste grænse på fastlandet mellem EU og Storbritannien.

Begge parter vil gerne undgå gennemgribende kontrol ved grænsen efter brexit. Men de er ikke enige om, hvordan det skal udføres i praksis.

I de seneste dage har både EU og Storbritannien signaleret fremskridt i forhandlingerne. Lederen af det nordirske parti, Arlene Forster, sagde også tidligere i denne uge, at en brexitaftale er "særdeles mulig" inden for få uger.

Men hun understregede, at hun ikke vil acceptere, at der skal gælde andre regler for Nordirlands grænse end andre steder i Storbritannien.

- Det er meget vigtigt, siger vi, at der ikke bliver oprettet barrierer i Storbritannien. Vi skal kunne handle med Storbritannien, som vi gør det nu, og Storbritannien skal kunne handle med os, som det sker nu, sagde hun.

Tilsammen har de konservative og DUP 325 ud af parlamentets 650 medlemmer.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112

Cyklisternes kaffepenge blev stjålet

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce