Annonce
Fredericia

Med musik, fodbold og aviser i hjertet: Torben er klar til Fredericia

- Fredericia er en virkelig dejlig by. Her sker utrolig meget, og folk står sammen om deres by. Jeg glæder mig til at mærke byen endnu mere, siger Torben Hjordt Pedersen. Han er ny mediechef hos ElboBladet og Fredericia Dagblad. Foto Peter Friis Autzen
ElboBladet og Fredericia Dagblad har fået ny mediechef. Han hedder Torben, og han kan næsten ikke vente.
Annonce

Fredericia: - Jeg glæder mig til rigtigt at få Fredericia ind under huden og op under neglene. Jeg glæder mig helt vildt, faktisk.

Torben Hjordt Pedersen trækker jakken over skuldrene og gør klar til at løbe ud af døren. Ud i Fredericia.

Torben er ny mediechef på ElboBladet og Fredericia Dagblad. Han får opgaver med at vejlede annoncører til den mest virksomme annoncering på de to avisers platforme. Dels på papir og dels på nettet. Dertil kommer koncernens muligheder for annoncering i radio samt en række kombinationer af de tre platforme, søgeordsoptimering og meget, meget andet.

For nylig sagde Torbens forgænger, Per Kristensen, farvel efter mange år i spidsen for de lokale aviser og deres netmedier. Og Torben regner ikke med, at blive en "ny Per".


Jeg blev sendt til talepædagog, fordi jeg talte sønderjysk.

Torben Hjordt Pedersen


- Nej, Per var noget helt særligt. Alle kendte Per, og Per kendte alle. Dét er meget store sko at skulle udfylde, og det har jeg ingen forventning om at kunne. Jeg brænder for Fredericia og for vores aviser. Men jeg er ikke en ny Per. Jeg er mig selv, og jeg laver ikke om på mig selv. Det kan jeg slet ikke, siger Torben.

Annonce

Spiller på mange tangenter

Torben er 53 år og bor sammen med Liselotte og deres datter på 16. Liselotte har også to voksne børn.

- De ældste har endda givet os to børnebørn, siger Torben og smiler over at være bedstefar som 53-årig.

Når fritiden og benene tillader det, spiller han oldboys-fodbold.

- Det er god motion, men 3. halvleg og sammenholdet er nok lige så vigtigt for mig, siger han.

Siden han var 16 år, har Torben også spillet keyboard, og han er ude at optræde en gang eller to om måneden - når altså der ikke lige er corona.

- Det er suppe, steg og is-musik, som man kaldte det i gamle dage. I dag kalder man det "fest-musiker". Det er mig og min makker, Tommy, der optræder under navnet To & To, siger Torben.

Navnet skyldes dels, at de er en duo - og dels, at begge deres navne starter med To.

Annonce

Talepædagog på grund af dialekt

Inden Torben kom til Fredericia, var han mediekonsulent på koncernens udgivelser i Horsens og Tørring. Og endnu længere tilbage blev han uddannet trykker.

- Jeg har trykt konvolutter og den slags. Helt tilbage dengang, hvor man brugte bly. Gutenberg ville være stolt af mig, siger han med en hilsen til Johann Gutenberg, der opfandt vestens trykkekunst.

Endnu længere tilbage blev Torben født i Tønder. Men allerede som treårig flyttede han med sin familie til Vejle.

- Jeg blev sendt til talepædagog, fordi ingen forstod, hvad jeg sagde. Men da talepædagogen kom på besøg hjemme hos os, gik det op for ham, at vi bare talte sønderjysk. Så jeg skulle ikke lære at tale - jeg skulle bare lære ikke at tale sønderjysk. Jeg elsker lyden af den sønderjyske dialekt, men har desværre selv lagt den fra mig gennem årene, siger han.

Som mediechef får Torben Hjordt Pedersen en del skrivebordsfunktioner. Men han glæder sig især til at løbe ud i byen og området for at møde fredericianerne og hjælpe dem med effektiv annoncering og godt by-sammenhold. Her er han på vej ud ad døren fra redaktionens lokaler i Prinsessegade.  Foto Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce