Annonce
Fredericia

Med tilbagevirkende kraft: FfF'erne fik ok til indkøb af borde og bænke

FfF'erne har både store grønne baner og klubhus i Madsby. Klubhuset er blevet forsynet med nye borde og stole, og klubben får nu på efterbevilling tilskud til indkøbet. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Annonce

Fredericia: Fredericia Forenede Fodboldklubber har udskiftet borde og stole i deres klubhus og søger om et ekstraordinært lokaletilskud.

Møblementet har kostet 48.000 kroner, og kultur- og idrætsudvalget har sagt ja til at støtte indkøbet med 31.200 kroner. Det sker selvom klubben ikke på forhånd havde sikret sig tilsagn til det ekstraordinære lokaletilskud, som indkøbbet lægges ind under.

- Klubben var ikke opmærksom på, at de kunne søge ekstraordinært lokaletilskud til dette og har derfor heller ikke søgt på forhånd, som foreningerne ellers skal. Klubben har haft undersøgt forskellige modeller på borde og stole, men de har ikke indhentet mere end et konkret tilbud. Klubben har købt 16 nye borde og 80 nye stole, hvor de før havde 12 borde og 72 stole, fremgår det af indstillingen til udvalget, som godkendte tilskuddet på mødet torsdag.

Udvalgsformand Susanne Bjerregaard Mørck (S) fortæller, at udvalget har valgt at følge indstillingen fra forvaltningen, så klubmedlemmerne både har noget at sidde på og sidde ved, når de får lov at samles igen.

FfF'erne modtog i 2019 et ordinært lokaletilskud til deres lokaler på 508.000 kr. Regnskabet for 2018 viste et overskud på 3200 kroner og en egenkapital på 424.000 kroner. Et regnskab for 2019 er forsinket på grund af corona-situationen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce