Annonce
Udland

Medie: Bidens hunde må forlade Det Hvide Hus efter bidepisode

De to førstehunde kommer næppe til at lege meget på plænen foran Det Hvide Hus den næste tid. (Arkivfoto.). Foto: Tom Brenner/Reuters

Bidens to schæferhunde er blevet smidt ud af Det Hvide Hus, efter at den yngste var i "bidepisode" med ansat.

Joe Bidens to schæferhunde er blevet sendt tilbage til præsidentens private hjem i Wilmington i delstaten Delaware.

Det er sket, efter at den yngste af hundene, Major, har været involveret i en såkaldt "bidepisode" med en sikkerhedsvagt i Det Hvide Hus.

Det skriver CNN natten til tirsdag dansk tid på baggrund af to anonyme kilder.

Det fremgår ikke af det amerikanske medies artikel, hvilke skader bidofferet har fået, men episoden var alvorlig nok til, at Major må flytte fra Washington D.C. til Delaware.

Major har ifølge den ene kilde flere gange været involveret i episoder med sikkerhedspersonalet.

Den har blandt andet hoppet i retning af ansatte, gøet af dem og "løbet frem mod" personale.

Major - som Joe Biden og hans hustru, Jill Biden, i 2018 overtog fra et dyreinternat - har allerede tidligere været i spotlyset, efter at Biden i november forstuvede en fod, da han legede med hunden.

Den anden hund, Champ, er 13 år gammel og er mere rolig, skriver CNN.

Det vides ikke, om hundene på et tidspunkt vil få lov at vende tilbage. Det Hvide Hus er ikke vendt tilbage på det amerikanske medies henvendelser.

Jill Biden har i et interview tidligere sagt, at hun har haft travlt med at få hundene til at føle sig godt tilpas i de nye omgivelser, hvor der hele tiden er folk omkring dem.

De to hunde flyttede med til Det Hvide Hus i januar, i løbet af den første uge efter at Biden var blevet indsat som præsident.

Bidens forgænger, Donald Trump, havde i modsætning til de fleste amerikanske præsidenter ikke kæledyr med i præsidentens embedsbolig.

/ritzau/

Link til CNN-historie
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Fredericia

Efter kritisk rapport: Fem satsninger får støtte fra brandingpuljen

Annonce