Annonce
Fredericia

Meldte sig ud af Alternativet men er stadig rød-grøn: Søren Haastrup stiller op som løsgænger

Tingene skal skæres på en hel anden måde, hvis Søren Haastrup, 43, Fredericia, kommer ind efter kommunalvalget til november. Den tidligere kandidat for Alternativet stiller op som løsgænger - med klare intensioner om ny åbenhed i så mange sager, som muligt. Søren Haastrup er i dag pædagogmedhjælper i en gårdbørnehave i Kolding Kommune. Oprindelig bachelor i politik og administration fra Aalborg Universitet. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Vender sig mod, hvad kan kalder lukkethed i nuværende byråd. Men vil samarbejde på trods: Ny åbenhed er nøglen.

Fredericia: Søren Haastrup har besluttet sig for at stille op til det kommende byrådsvalg som løsgænger.

Den tidligere kandidat for Alternativet opgiver dermed at danne en ny borgerliste, oplyser han til Fredericia Dagblad.

Hvorfor?

Annonce

- Den interne uro, vi har oplevet i partier i forbindelse med borgmestersagen, har skubbet mig i den retning.

- Vigtigst er det for mig ikke at gå på kompromis med min integritet. Men jeg har da mange holdninger, der stemmer overens med SF, Enhedslisten og Alternativet. Det er der da ingen tvivl om.

Så det er nemmere for dig at stå alene?

- Ja. Det er dét valg, jeg har truffet, da det er dér, jeg kan være mest tro mod mig selv, men også dér, hvor jeg føler, jeg kan give vælgerne det klareste billede af, hvad de får, hvis de stemmer på mig.

Hvad er du?

Er du socialist?

- Ja, jeg er rød-grøn, men ikke 100 procent socialist.

Hvad er dine mærkesager?

- Jobcentret er en af dem. Vi har set, at del borgere, der ikke er arbejdsparate, er på kontanthjælp. Det synes jeg ikke er rimeligt. De skal på sygedagpenge eller førtidspension - som jo reelt godt kan være noget midlertidigt, til de kan vende tilbage i job igen.

- Det er også godt, at der nu er kommet fornyet fokus på fritidsområdet i Fredericia Kommune med udarbejdelse af en ny fritidspolitik. Jeg så gerne nogle arenaer til de unge rundt om i byen - en arena for iværksætteri for eksempel - hvor de kunne møde nogle på deres egen alder og med de samme interesser.


Jeg kan ikke støtte de nuværende i byrådet efter deres roller i borgmestersagen - de som har arbejdet for det modsatte af den åbenhed, jeg har kæmpet for.

Søren Haastrup, kommende løsgænger til kommunalvalget i november


I det hele taget går jeg ind for meget mere borgerinddragelse, siger Søren Haastrup:

- Jeg har tidligere arrangeret borgermøder om emner, og det vil jeg fortsætte med. For eksempel mener jeg, at man i en kommune - ligesom til Folketinget - skal kunne stille med borgerforslag, som byrådet så skal drøfte. Til Folketinget kræver det 50.000 stillere. I forhold til en kommune af Fredericias størrelse ville det så kræve cirka 420 stillere.

- Jeg mener også, at ungebyrådet skal tage forslag op, som et vist antal i aldersgruppen stiller. Så skal ungebyrådet drøfte sagen og sende den til det egentlige byråd.

Annonce

Skatten må gerne stige

Hvad så med den anden side af sagen? Politik koster penge. Forslag koster penge. Hvad kan der, efter din mening, drosles ned på? Eller skal skatten op i Fredericia Kommune?

- Altså, jeg har ikke noget mod, at skatten sættes op. Men jeg vil også sikre mig, at de penge, vi får i udligning, øremærkes bedre. For eksempel på et bedre jobcenter. Og så ville jeg ønske, at byrådet havde mod til at søge om flere områder at blive frikommune på - så vi for eksempel kan bruge flere penge på noget, som servicerammen aftalt mellem kommuner og regering ellers sætter et loft over.

Men først og fremmest vil du vel gerne være en art vagthund? Du meldte dig ud af Alternativet, fordi du ikke kunne se partiet i valgforbund med SF og Enhedslisten i Fredericia?

- Ja. Ikke fordi jeg havde noget mod Alternativet, men fordi jeg ikke kan støtte de nuværende i byrådet efter deres roller i borgmestersagen - de som har arbejdet for det modsatte af den åbenhed, jeg har kæmpet for.

Altså Enhedslisten i dette tilfælde?

- Ja.

Annonce

Men hvad kan du åbne?

- Den lukkethed, vi ser i byrådet og i de beslutninger, byrådet har truffet, kan jeg ikke støtte. Det skal der gøres op med.

Hvad har været lukket?

- En hel række beslutninger, kan man jo se. Byforum for eksempel. Men også hele teatersagen har efter min mening været alt for lukket for borgerne. Der er en ugennemsigtighed. For mange punkter på byrådets dagsordner er lukkede.

Vel ikke mere end to-tre per møde, og ofte er det på grund af personoplysninger eller forretningsforhold. Det er lovbestemt.

- Det behøver flere af sagerne ikke at være. Nogle er ikke personsager.

Dem vil du arbejde på at få på den åbne dagsorden, hvis du vælges ind?

- Ja.

Eller fortælle om, hvis det ikke kan lade sig gøre?

- Nej, det kan jeg jo ikke på grund af tavshedspligt.

Hvad er løftet så værd?

- Det er dét værd, at jeg i byrådet vil argumentere hver eneste gang for mest mulig åbenhed, og jeg synes også, jeg hører, at borgmester Steen Wrist (S) vil lægge flere sager fra økonomiudvalget over i fagudvalg, og det er godt.

- Retorisk vil jeg også kunne prøve lukketheden højere oppe. I Indenrigsministeriet.

Annonce

Samarbejde?

I forhold til ikke at gå i valgforbund: Du kommer jo i givet fald til at samarbejde med partierne alligevel?

- Ja, selvfølgelig. Det handler det heller ikke om. Jeg vil gerne samarbejde. Ellers kommer man jo ingen vegne i politik. Men som løsgænger kan jeg selv stå til regnskab for alt, jeg siger og gør, og det er dér, hvor jeg - så længe lovene overholdes - kan køre åbenheden længst ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kø ved kviktest-stederne: Her er problemet ifølge kommunen

Danmark For abonnenter

Cecilie overlevede dødsulykke: - Det er lige før, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at være glad

Annonce