Annonce
Fredericia

Ny meningsmåling: Tilbagegang for borgmesterparti - og to nye partier i byrådet

Den rød-blå fordeling af mandater i Fredericia Byråd ændres, fortæller en ny meningsmåling. Her ses lokalpolitikerne under et møde i juni 2020. Arkivfoto: Søren Gylling
Socialdemokratiet står til at miste to mandater i en ny meningsmåling op til byrådsvalget i november. Men trods tilbagegangen sidder S stadig på flertallet i byrådet, hvor SF og Konservative står til comeback.

Opdateret med procenttal for alle partier:

Fredericia: To partier står til comeback i byrådet. Og det største parti, Socialdemokratiet, går fra 54,7 procent til 47,2 procent af stemmerne.

Det er nogle af resultaterne i en ny meningsmåling, som Jysk Analyse har gennemført for Fredericia Dagblad op til kommunalvalget 16. november.

Overføres resultaterne fra målingen til byrådssalen, må borgmester Steen Wrist og partikollegerne afgive to mandater, men Socialdemokratiet har stadig 11 af 21 pladser i byrådssalen.

Annonce

Gensyn med to partier

Undersøgelsen er foretaget af Jysk Analyse den 14. - 21. januar 2021 som telefoninterviews med et repræsentativt udsnit på 1013 borgere i Fredericia Kommune. Alle har svaret på spørgsmålet "Hvilket parti eller liste ville du stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen?".

Efter fire år i kulden er der comeback til både Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti. Ifølge målingen snupper de to partier hvert ét mandat, og fremgangen er størst hos de konservative, som noteres for 6,1 procent af stemmerne og en fremgang på 3,7 procentpoint. Enhedslisten går 1,2 procentpoint frem i målingen og bevarer det ene mandat i byrådet. Med SF-gensynet og Socialdemokratiets tilbagegang må rød blok som helhed aflevere et mandat til blå blok.

Annonce

Lille V-fremgang

Venstre går marginalt frem i målingen i forhold til det seneste valg i 2017. Det liberale parti, som har Peder Tind som spidskandidat, scorer 18,6 procent af stemmerne i målingen.

Et borgerligt valgforbund sikrer Venstre et ekstra mandat, så der vil sidde fem Venstre-folk i byrådet efter novembervalget. Nye Borgerlige går fra 0,8 til 3,6 procent af stemmerne, hvilket – ifølge målingen – ikke rækker til et mandat. Partiets frontmand Karsten Byrgesen er byrådsmedlem, som ved 2017-afstemningen blev valgt ind for Dansk Folkeparti.

DF tog dengang tre mandater, inden Byrgesen forlod partiet. Ved målingen går DF tilbage med godt fire procentpoint, men der er nok stemmer til to mandater for viceborgmester Susanne Eilersen og co.


Venstre går marginalt frem i målingen i forhold til det seneste valg i 2017


Partierne Nye Borgerlige, Radikale, Alternativet, Kristendemokraterne, Liberal Alliance, Stram Kurs og Veganerpartiet får ifølge målingen ikke plads i byrådet. Da der er tale om en stikprøve, er resultaterne behæftet med usikkerhed. For de samlede procenttal gælder, at denne usikkerhed har en størrelse på cirka plus/minus 3 procentpoint.

De borgerlige partier Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti har offentliggjort et valgforbund, som er indregnet i mandatfordelingen.

Partiernes procenter

Her er en oversigt over partiernes andel af stemmerne i meningsmålingen i procenter. I parentes ses procenttallet ved 2017-valget.

Socialdemokratiet 47,2 (54,3)

Radikale Venstre 3,1 (1,2)

Det Konservative Folkeparti 6,1 (2,4)

Nye Borgerlige 3,6 (0,8)

Socialistisk Folkeparti 5,6 (3,5)

Liberal Alliance 1,4 (1,4)

Kristendemokraterne 0,2 (0,3)

Dansk Folkeparti 7,9 (12,2)

Venstre 18,6 (18,2)

Enhedslisten 5,2 (4,0)

Alternativet 0,8 (1,4)

Nana:
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Alle engelske klubber trækker sig fra udskældt Super League: - Vi begik en fejl, og det undskylder vi for

Fredericia

Efter kritisk rapport: Fem satsninger får støtte fra brandingpuljen

Annonce