Annonce
Erhverv

Mens sejlerne sætter kurs mod Middelfart: Fire havne står uden havnefoged

Mads Nyholm Beck forlod sin stilling som varehuschef i Føtex i Bolbro og tiltrådte som havnefoged i Middelfart 1. april 2018 - han havde sidste arbejdsdag 28. maj i år. Foto: Søren Gottwald
Mads Nyholm Beck har sagt sin stilling op og fået nyt job som teknisk servicemedarbejder i kommunen.

Middelfart: Få uger før sejlerne begynder at strømme til Lillebælt, står Middelfart uden havnefoged til sine fire havne. Mads Nyholm Beck havde sidste arbejdsdag fredag den 28. maj og begynder i et nyt som som teknisk servicemedarbejder (pedel, red.) på Ejby Skole i næste uge.

Det fortæller hans chef, trafik- og vejchef Uffe Høybye.

Han afviser, at der er nogen dramatik omkring opsigelsen, selv om det sker på tærsklen til højsæsonen.

Annonce

- Jeg ærgrer mig over, at Mads stopper, for han har været dygtig. Men han har ønsket et arbejde med et andet jobindhold, længere er den såmænd ikke, siger Uffe Høybye.

Mads Nyholm Beck har fået to børn i løbet af sine tre år som havnefoged, og det er en af årsagerne til, han stopper.

- Jeg har haft lederjobs i snart 15 år med lange arbejdsdage og en høj grad af eksponering. Nu vil jeg gerne have mere fokus på familien. Jeg er samtidig glad for at have fået et job, hvor jeg som person er lidt mere tilbagetrukket i forhold til offentligheden, siger Mads Nyholm Beck.

Uffe Høybye afviser, at han mister sin havnefoged på det mest uheldige tidspunkt.

- Sommeren er præget af almindelig drift. Det handler om at tage imod gæstesejlerne og opkræve havnepenge, når de overnatter i vores havne. Det plejer vi at hyre folk til i sommerferiejobs. Det er ofte gengangere, der kender rutinerne. I år ansætter vi en af disse i et lidt længerevarende forløb, ind til en ny havnefoged er fundet, siger Uffe Høybye.

Han er til gengæld glad for ikke at mangle en havnefoged i foråret og efteråret, når fastliggerne skal have deres både i og op af vandet.

- Det kræver en helt andet faglighed, hvor det er vigtigt, vi har en havnefoged, der ved, hvordan kranen styres og tingene organiseres, siger Uffe Høybye.

Græsslåning og udvikling

Han er nu på jagt efter en serviceminded person med maritim interesse og bred håndværksmæssig erfaring.

Han tror, nogle har en lidt romantisk forestilling om, at jobbet som havnefoged mest består i at stå på molen i høj sol under kaskettens skygge og smilende byde turisterne på havet velkomne.

- Men der følger mange andre ting med, lige fra at slå de grønne arealer til at deltage i det store udviklingsarbejde, Middelfart Marina er igennem lige nu, siger Uffe Høybye.

Stillingen er slået op på kommunens hjemmeside og diverse jobportaler med tiltrædelse snarest og senest 1. september.

- Jeg tror ikke, det bliver svært at finde en ny, sidste gang søgte knap 30 stillingen, og der var rigtig mange kvalificerede iblandt siger Uffe Høybye.


Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Erhverv For abonnenter

Kig med indenfor i Oldenborghus: Spritnye ungdomsboliger står snart klar og der er mange ledige

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Fynsk familie tjente formue på slamsugere: De betalte nogenlunde det, vi forlangte

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Annonce