Annonce
Udland

Merkel får Harvard-ros for flygtningekrise

Brian Snyder/Reuters
Tysklands forbundskansler er udnævnt til æresdoktor på Harvard Universitet, hvor hendes 14-årige styre roses.

Hun har ført en fornuftig politik og haft en sikker hånd på roret til at styre Europas største økonomi og politiske stormagt.

Torsdag blev Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, hædret med en æresdoktorgrad ved det prestigefyldte amerikanske universitet Harvard.

Universitetet roser hende især for hendes "Wir schaffen das"-tilgang - på dansk "Vi klarer den" - som kom til udtryk, da over en million asylansøgere og flygtninge søgte mod Tyskland i 2015.

Det er en politik, Merkel ellers har fået massiv kritik for på hjemmefronten.

Men Merkels beslutning om at tage imod det store antal migranter og flygtninge viste hendes vilje til at gøre det, hun selv mener er rigtigt - også selv om det er upopulært, sagde Harvards præsident, Larry Bacow.

Det samme kan siges om hendes ledelse, da Europa var ramt af en alvorlig gældskrise, tilføjede han.

Bacow har tidligere betegnet Merkel som "en af de mest beundrede og indflydelsesrige statsledere i vor tid".

Han tilføjer torsdag, at hendes lederskab har gjort meget for at forme ikke kun Tysklands kurs, men også Europa og den øvrige verden.

- Hun spiller fortsat en central rolle i at imødegå nogle af de største udfordringer i vor æra, siger Harvard-præsidenten.

Merkel blev hædret, inden hun skal holde en tale på det verdenskendte universitet.

Hun har på forhånd sagt, at hun vil tale om sin egen opvækst i Østtyskland som datter af en præst og en latin- og engelsklærer, der endte med at læse fysik og opnå en doktorgrad i kvantekemi.

- Jeg vil forsøge at forklare de studerende om den lære, jeg har kunne uddrage fra mit eget liv, sagde hun i et interview til CNN forud for besøget på Harvard.

Merkel har været forbundskansler siden 2005 og er blevet genvalgt tre gange. Hun har meddelt, at hun ikke genopstiller ved det kommende valg.

/ritzau/dpa

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce