Annonce
Fredericia

Metal Magic håber på luknings-påbud: Hvis vi selv aflyser, bliver det dyrt

Martin Jørgensen håber, at den forventede aflysning udløses af et regeringspåbud - ellers kan det blive dyrt for Metal Magic. Her ses han (til venstre) sammen med foreningens formand, Ole Frostholm. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Fredericias årlige metal-festival står i en vanskelig kattepine efter regeringens seneste corona-udmeldinger.

Fredericia: - Vi har ikke aflyst endnu, men det ender nok med, at vi gør det, siger Martin Jørgensen.

Han er tovholder for den årlige metal-festival i området bag Monjasa Park, Metal Magic.

Efter planen skal festivalen løbe af stabelen 9-11. juli. Men en aflysning truer og virker næsten uundgåelig efter regeringens seneste corona-udmeldinger.

- Jeg håber, at regeringen aflyser for os. For hvis vi selv aflyser, bliver det dyrt, siger han.

Annonce
Hygge på teltcampen under sidste års festival. Arkivfoto: Peter Friis Autzen

Størrelsen betyder noget

Metal Magic bæres af en forening og af frivilliges indsats. Der er både danske og udenandske orkestre på plakaten, og år efter år samles 600-700 mennesker for at nyde musikken og hinandens selskab ved festivalen, som tiltrækker folk fra hele landet og udlandet.

Festivalens beskedne størrelse på 600-700 mennesker fremhæves ofte som en af dens kvaliteter. Men lige nu er størrelsen uheldig.

- Vi kan være nødt til at aflyse på grund af grænselukningen og publikums udeblivelse. Men hvis vi selv trækker stikket, kan vi ikke komme ud af vores kontrakter uden store udgifter, siger Martin Jørgensen.

Hvis i stedet regeringen sænker forsamlings-grænsen, så Metal Magic er påbudt at trække stikket, træder force majeure-reglerne i kraft, således at kontrakter kan ophæves uden at udløse de normale, juridiske forpligtelser.

- Så jeg håber, at Mette Frederiksen trækker stikke for os, siger Martin Jørgensen.

Hvis det ender med en aflysning, opfordrer han folk til at gemme billetten til næste år.

- Og måske vi kan arrangere nogle mindre koncerter med nogle af vores bands. Som et plaster på såret, siger han.

Det hyggelige samvær fremhæves af mange stamgæster som en af Metal Magics store kvaliteter. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Metal Magic 2019. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Metal Magic 2019. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Metal Magic 2019. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Metal Magic 2019. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Villavej slår et slag for hjertet

Fredericia For abonnenter

Se de nye prioriteringer: Nu er cykelsti på stor trafikeret vej i Erritsø øverst på ønskeliste

Annonce