Annonce
Kultur

Metalfestival blev aflyst på grund af corona: Nyt billetsalg til næste år er skudt i gang

Der er allerede fundet en ny dato for næste års Metal Magic Festival på Dronningepladsen i Fredericia. Selvom dette års udgave måtte aflyses, er folkene bag festivalen allerede nu i fuld gang med planlægningen af næste års metalfestival. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Folkene bag Metal Magic Festival, der i år blev aflyst på grund af corona, hviler ikke på laurbærrene. Pengene er på vej retur til de, der har købt billet til dettes års udgave, og arbejdet med at få næste års udgave på plads, er i fuld gang. Datoen er blandt andet på plads.
Annonce

Fredericia: Metal Magic Festival bliver ikke en realitet i år. Og i stedet for at gå i venteposition i forhold til planlægning, har folkene bag festivalen allerede nu taget skeen i den anden hånd. Dato for næste års Metal Magic Festival er på plads, billetterne er sat til salg, og arbejdet med at få booket bands er gået i gang.

Det oplyser Martin Jørgensen, tovholder og booker.

- Det bliver, som det plejer, men det rykkes bare et år. Vi arbejder på at få så mange af de samme bands booket til næste år som muligt. Det ser heldigvis ud til, at de fleste bands er med på den idé. Alle er jo i samme båd (med coronakrisen, red.), siger Martin Jørgensen.

Vi arbejder på at få så mange af de samme bands booket til næste år som muligt. Det ser heldigvis ud til, at de fleste bands er med på den idé. Alle er jo i samme båd (med coronakrisen, red.).

Martin Jørgensen, tovholder og booker, Metal Magic Festival

Annonce

Billetter refunderes

Beløbet for de allerede solgte billetter til dette års nu aflyste Metal Magic Festival er også på vej tilbage til gæsterne. Pengene vil ifølge festivalens facebookside lande på folks konto inden for tre uger. Rent administrativt ville det have været en bombe, hvis folkene bag Metal Magic Festival skulle have valgt blot at rykke arrangementet, så gæsterne var fri for at købe billet på ny og i stedet blot kunne bruge dette års billet næste år.

- Vi har valgt den nemme løsning for os, som er at betale alle folk tilbage, og så opfordrer vi til, at de køber billetter til næste år. Det er selvfølgelig op til folk selv, men vores erfaring er, at de, der har købt billet til i år, det er dem, der altid kommer – et stampublikum, fortæller Martin Jørgensen.

Annonce

Nådigt sluppet

Han regner også med, at billetterne nok skal blive solgt igen i løbet af de næste måneder. Allerede fredag, hvor festivalen meldte ud vedrørende refusion og næste års festival, blev der solgt otte billetter. Til næste års Metal Magic Festival, som bliver den 13. udgave, forventes der at blive solgt mellem 6-700 billetter, som vanligt.

Aflysningen har betydet, at Metal Magic Festival mister lidt økonomisk. Det er blandt andet en usikkerhed omkring flybilletter til bands, som man ikke er sikre på kan refunderes.

- Men da krisen kom, stoppede vi med at bruge penge, så vi bliver ikke ramt i en størrelsesorden, hvor det betyder, at vi må droppe en ny festival, siger Martin Jørgensen.

Næste års festival afholdes fra 7.-11. juli på Dronningepladsen med musik fra 8.-10. juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fredericiansk lottospiller var millionær i to måneder uden at vide det: - Du får ikke min Nemkonto

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Fredericia

Døgnrapporten: En fik forbud mod at komme på restauration - en anden fik fire sigtelser

Annonce