Annonce
Danmark

Mette søger lastbilchauffør fra one-night-stand: Er far til hendes søn

En jysk lastbilchauffør - formentlig i 40'erne - er far til en søn, uden at han ved det. Nu efterlyser moderen ham. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En jysk mand formentlig i 40'erne er far til en søn, uden at han ved det. Nu efterlyser moderen manden - for sin søns skyld.

Efterlysning: En efterlysning af faderen til en 11-årig dreng er på Facebook blevet delt tusindvis af gange. Der gemmer sig nemlig en helt særlig historie bag. Formentlig skal den rette mand findes i Østjylland. Det skriver TV2 Østjylland.

Bag efterlysningen står Mette Andersen, og historien tager sit udspring i fødslen af sønnen Oliver den 19. juni 2008. Eller faktisk tager den sit udspring ni måneder tidligere. Her mødes Mette Andersen med en jysk lastbilchauffør, hun har mødt gennem tekst-tv, og det møde bliver skæbnesvangert.

- Vi havde også talt sammen i telefonen flere gange inden, at vi mødes hos mig på Fyn. Her ender vi med at have sex, men med kondom, fortæller Mette Andersen til TV2 Østjylland.

Annonce

Ligner ikke kæresten

Dog gik kondomet i stykker under akten, men alligevel tænker hun ikke nærmere over det. Kort tid efter finder Mette Andersen og en eks-kæreste sammen igen, og da hun omkring ni måneder senere føder en søn, er hun overbevist om, at han er faren.

Men det viser sig ikke at være tilfældet.

- Drengen ligner overhovedet ikke min daværende kæreste, men derimod lastbilchaufføren. Det var ikke, hvad min kæreste og jeg havde regnet med, men efter noget betænkningstid accepterede han det og var som en far for min søn.

I 11 år har familien levet på den måde, men dog med visheden om, at sønnen Olivers far var en ukendt lastbilchauffør. En mand som ingen af dem ved ret meget om. Noget som især har gået Oliver meget på. Derfor har Mette Andersen taget beslutningen om at efterlyse den biologiske far.

- Oliver har altid følt sig anderledes og haft det svært med ikke at have et billede på sin far. Han har lyst til at møde sin far, om det så bare er et kort øjeblik, siger hun og fortsætter:

- Nu er han gammel nok til at forstå tingene og vil have sat et punktum.

Kørte i store dele af Jylland

Derfor er jagten så altså gået ind på faderen, som Mette Andersen desværre ikke ved meget om. De mødtes kun den ene gang i slutningen af 2007 på Ellekratvej nær Blommenslyst vest for Odense. Kontakten blev skabt gennem tekst-tv, hvor de i et stykke tid inden mødet snakkede om løst og fast. Blandt andet om mandens arbejde som lastbilchauffør.

- Han kørte i store dele af Jylland, og kan huske, han nævnte byer som Randers, Aarhus og Viborg. Jeg tror, at han er fra de kanter, men er ikke sikker. Mit mål er at få efterlysningen så bredt ud som overhovedet muligt, fortæller Mette Andersen.

Hun håber nu på, at en mand derude et sted kan kende historien og hende fra billederne på Facebook.

- Jeg vil også gerne slå fast, at jeg ikke søger faderen for at få børnepenge. Det spekulerer mange i på Facebook, men det er ikke min hensigt. Jeg gør det udelukkende for min søns skyld.

Reaktionerne på hendes efterlysning har helt generelt været blandede. Mange har delt den, men flere sætter spørgsmålstegn ved formålet og konsekvenserne.

- Nogle deler billeder af deres mand, bror eller far med mig for at få en bekræftelse på, at det i hvert fald ikke er dem, der er faderen til Oliver. Det er egoistisk. Andre bliver provokeret af min fortælling, men vi er i 2019. Jeg vil ikke undskylde og være ked af, at jeg har fået en søn, lyder det fra Mette Andersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce