x
Annonce
Sydjylland

Mettes have er fyldt med affald: - Jeg håber, de genåbner genbrugspladserne

Mette Skovgaard Trolle kan godt overleve den mængde affald, hun har stående i haven, men hun vil helst af med den. Privatfoto.
Mette Skovgaard Trolle fra Esbjerg kan ikke komme af med sit haveaffald, efter hun har brugt en weekend på at ordne haven i sit nye rækkehus. Hun håber på, at kommunen vil genåbne genbrugspladserne i et begrænset omfang.

Affald: Mette Skovgaard Trolle fra Esbjerg valgte at være doven på den forkerte weekend, og nu står hun med haven fyldt med affald.

Mette er lige flyttet i rækkehus i midten af Esbjerg sammen med sine tre børn, men efter statsminister Mette Frederiksen onsdag den 11. marts meddelte, at en stor del af landet skulle lukkes ned på grund af coronavirus, besluttede Mette Skovgaard Trolle sig for at få ordnet en god sjat arbejde i haven.

- Haven skulle jo laves, og når man alligevel er tvunget til at gå hjemme, så kan man ligeså godt gå i gang, siger den 32-årige produktionsmedarbejder, Mette Skovgaard Trolle.

Annonce
Mette Skovgaard Trolle har sorteret sit haveaffald, så hun er klar til at smide det på genbrugspladsen, hvis de genåbner. Privatfoto.

Havde ikke set den komme

Så Mette tog børnene med ud i haven, og så gik de ellers i gang med at barbere hæk, fjerne fliser og ordne bed.

Men den slags arbejde fører affald med sig, og efter nogle dage var en stor del af haven nu fyldt op med grene, planter, fliser og sand.

- Jeg havde ikke tænkt over, at der ikke var noget sted at smide affaldet, for da jeg gik i gang, havde genbrugsstationerne stadigvæk åbent, fortæller Mette Skovgaard Trolle.

- Jeg var lige lidt doven, da jeg endelig var færdig. Jeg tænkte, at jeg ville køre skraldet på genbrugsstationen en anden dag, fordi jeg var helt smadret. Det fortrød jeg så, da de lukkede genbrugsstationerne, fortsætter hun.

Som følge er der ikke de samme muligheder for at Mettes tre børn kan lege i haven. Den ældste søn har ellers lige fået et fodboldmål, som skulle stå i haven, men det er der ikke plads til.

Håber på løsning

Mette håber på, at hun kan få fjernet sit affald, men lige nu kan hun ikke gøre meget andet, end at lade det blive liggende.

- Det er jeg jo nødt til. Jeg har set billeder af folk, der har smidt deres skrald rundt omkring, og det er simpelthen noget svineri. Det kunne jeg aldrig selv drømme om, siger Mette Skovgaard Trolle.

- Jeg håber, at kommunen åbner genbrugsstationerne op i et begrænset omfang, hvor de måske lukker et par stykker ind ad gangen. Så må vi holde i kø udenfor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Middelfart

Rock Under Broen rykkes til september: Afholdes samme dag som Lillebælt Halvmarathon

Børkop

Sidste nyt fra Lisbeth med coronasyg mand: Nu har hun selv fået smitten

Fredericia

Metal Magic håber på luknings-påbud: Hvis vi selv aflyser, bliver det dyrt

Annonce