Annonce
Fredericia

Mexicansk mad i Urbania Street Food: Tacos udvider

Martin Tolderlund Olling åbnede restauranten Tacos i Danmarksgade i slutningen af december 2018. Nu tager han næste skridt og etablerer en afdeling i Urbania Street Food. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Fredericia: Spisestedet Tacos i Danmarksgade knopskyder og åbner også en afdeling i Urbania Street Food på hjørnet af Gothersgade og Fynsgade.

For at prøve noget mere og noget andet end kun restaurant, siger indehaver af Tacos, Martin Tolderlund Olling. Nye former for mexicansk mad vil man derfor med tiden kunne smage i Urbania. I starten dog et udvalg fra det menukort, Martin Tolderlund Olling kører i Danmarksgade 34:

- Vi åbner fredag. I første omgang som pop up for at prøve det af. Så må vi se.

Medejer af Urbania Street Food, Brian Løkkegaard, glæder sig tover, at sultne kunder nu kan sætte tænderne i mexicansk mad ud over dansk, thailandsk og tyrkisk samt burgere og pandekager.

Derimod flytter salatboden Nuvel, hvad der altså har givet plads til Tacos. Hvorhen er uvist, men det skulle være et andet sted i midtbyen.

Det har ikke været muligt at træffe Nuvel for en kommentar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu er det så, jeg spørger vores folketingspolitikere: Er det kun os, der bor lavt, der er skyld i den stigende vandstand?

Læserbrev: Kystdirektoratet har udpeget 14 områder ved Danmarks kyster, som er klassificeret som særligt truet af den stigende vandstand. Juelsminde er et af de truede områder. Et nyt digelag er etableret, og der arbejdes ihærdigt frem mod at sikre byen mod oversvømmelse. Der er udarbejdet et foreløbigt dige-projekt, som anslås at koste omkring 23 mio. kr. Ingen ved af gode grunde p.t., om det holder, men hvis det gør, er det en udgift pr. husstand på gennemsnitligt 20.000 kr. Nuværende lovgivning siger, at det skal de mennesker, der bor i de truede områder, betale, herunder også den fremtidige vedligeholdelse. Nu er det så, jeg spørger vores folketingspolitikere: Er det kun os, der bor lavt - under kote 2,50 - der er skyld i den stigende vandstand? Ifølge klimaforskere over hele verden er det et globalt problem. Det er den måde, verdens befolkning lever og forbruger på, der ændrer klimaet og medfører højere vandstand. Når der skal laves store offentlige anlæg eller for den sags skyld de militære forsvarsudgifter, grænsekontrol osv. - alt sammen til gavn for fællesskabet - er der ingen tvivl: Statskassen betaler naturligvis. Alle os danskere og de mange hundrede tusinder turister, der besøger os, har stor glæde af at kunne færdes ved vore skønne kyster. Så kan ingen vel i fuld alvor være i tvivl om, at det er en statsopgave at betale regningen. Den lovgivning, der gælder nu, er et levn fra fortiden. Der må være nogle politikere, der tager fat på at ændre det.

Annonce