Annonce
Fredericia

Mia overtager roret: Den Lille Landsoldat genåbner om tre uger

Lige nu er gitteret trukket for i genbrugsbutikken Den Lille Landsoldat på Vejlevej. Den har været lukket siden 16. august. Ny ejer, som vil videreføre konceptet, er fundet, og butikken genåbner fredag 1. oktober. Arkivfoto: Lene Dalsgaard Nielsdatter
Fredag 1. oktober åbner genbrugsbutikken for hele familien, Den Lille Landsoldat, med Mia Linee Mørch Binger fra Kolding som ny ejer.

Fredericia: Første dag i næste måned slår genbrugsbutikken Den Lille Landsoldat på Vejlevej dørene op igen.

Butikken har været lukket siden midt i august. De tidligere ejere, Andrea Skjelmose og hendes mand Charles Gudmundson, så sig nødsaget til midlertidigt at lukke butikken, indtil de fandt en, der kunne overtage butikken.

Med mere end 80 henvendelser fra folk, der var interesserede i at høre mere om overtagelse af butikken, har Andrea Skjelmose, der er på barsel, og Charles Gudmundson haft mere travlt, end de havde forventet, med at finde den rette person til at overtage butikken.

Annonce

Hun er nu fundet. Det bliver Mia Linee Mørch Binger, der er uddannet pædagog, der overtager butikken.

Det meddelte den nye ejer af Den Lille Landsoldat torsdag aften, hvor hun også annoncerede, at genåbningsdagen bliver fredag 1. oktober klokken 9.30.

- Jeg har mit job i en musikbørnehave i Kolding indtil 30. september, fortæller Mia Linee Mørch Binger til Fredericia Dagblad og ElboBladet.

Derfor må kunder og standlejere væbne sig med lidt mere tålmodighed, inden de igen kan komme til at sælge og købe genbrugstøj til børn i alle aldre, mor og far samt legesager og udstyr primært til børn.

Lejere søger svar

- Vi glæder os til at se alle nye som gamle kunder af butikken, og jeg vil gøre mig umage for at drive butikken videre efter Andrea, som har gjort et kæmpe arbejde for, at butikken er der, hvor den er i dag, skriver Mia Linee Mørch Binger på butikkens facebookside.

Vi glæder os til at se alle nye som gamle kunder af butikken, og jeg vil gøre mig umage for at drive butikken videre.

Mia Linee Mørch Binger, ny ejer af Den Lille Landsoldat

Der hersker ingen tvivl om, at nyheden om, at der er fundet en ny ejer, har været længe ventet.

I kommentarsporet får Mia Linee Mørch Binger en masse lykønskninger. Og samtidig er hun i fuld sving med livet som selvstændig, for mange standlejere, der enten har en stand eller har booket en stand i nedlukningsperioden, efterlyser svar på, hvad der skal ske med deres stande.

Den Lille Landsoldat er en 'second hand' butik, hvor man kan leje en stand, hvorfra man sælger genanvendelige ting som tøj, legesager eller udstyr. Standlejer betaler et kommissionsbeløb til Den Lille Landsoldat, som passer butikkens mange stande, reklamere på sociale medier og sælger tøjet til de kunder, der handler i butikken.

Andrea Skjelmose og Charles Gudmundson åbnede butikken i maj 2019 og har på to år skabt en fysisk genbrugsbutik samt platforme på de sociale medier, som ikke kun trækker kunder til fra Fredericia, men også de omkringliggende byer.

Andrea Skjelmose gik først på sommeren på barsel. En måned efter hun havde født sin søn, måtte barselsvikaren springe fra. Da en af de to ansatte i butikken også var på barsel, og den anden skulle tilbage til studiet, havde hun ingen til at drive butikken videre.

Andrea Skjelmose traf derfor sammen med sin mand den svære beslutning om ikke bare at finde en barselsvikar men at finde en, der kunne overtage butikken.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Katrine ville være dyrlæge eller frisør. Men synet af en boreplatform fik hende sporet ind på et helt andet fag

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Gammel Fredericia-virksomhed kan juble - overskuddet mere end fordoblet

Erhverv For abonnenter

Seks bogstaver med forkert skrifttype udløser bøde på 20.000 kroner: Statskassen må mangle penge, lyder det fra virksomhedsejer

Fredericia

Procestårne og rør bliver omgivet af vilde blomster  - måske må du også plukke

Live Sport For abonnenter

Se matchen her: Holsted Tigers tager imod Esbjerg Vikings

For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Fredericia For abonnenter

Det søde er blevet surt: TV-kendt konditor slog stor dej op, men er løbet ind i problemer

Erhverv For abonnenter

Stor kæde åbner i Fredericia: - De fleste kender os fra skruer, men vi er også gode til mange andre ting

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Erhverv For abonnenter

Da Peter ødelagde ryggen og blevet fyret, stod lokal virksomhed klar med åbne arme og en hjælpende hånd: Nu har de vundet særlig pris

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Erhverv

38-årige Nina Østergaard bliver topchef for Fyns største koncern

Fredericia For abonnenter

Har der været rotter nær dig?: Stort kort viser hvor, der er blevet spottet flest rotter og rottelort

Fredericia

Modige Mia blåstemplede ny legeplads: Få et kig ind i den nye oase midt i Kanalbyen

Annonce