Annonce
Middelfart

Middelfart Amatørteater inviterer til sensommerkabarat

Middelfart Amatørteater har tidligere optrådt med revyen Lattergas. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce

Middelfart: Middelfart Amatørteater præsenterer en varm sensommerkabaret på Lillebæltværftet fredag den 11. september.

Der er kærlighed i luften, når instruktøren Bente Beck står "side by side" med de veloplagte aktører fra Middelfart Amatørteater og tager publikum med ud på en herlig musikalsk rejse fra klokken 19.

Her vil publikum blandt andet møde pigen, der skal til sit første bal, Maggeduddi - pigen med krudt i og Gurli, der underviser i at kysse. Der er den desperate kvinde med dynamit i tasken og ikke mindst gamle tante Agathe, der er blevet lun på musikerne Svenne og Elo og ikke mindst deres velklingende jazzmusik.

Der bliver spist af kærlighedens frugter i Costa Kalundborg, pebermøen åbner døren for en sømand, og Babe kommer måske med et bud.

Alting kan gå itu - et hjerte kan gå i tusind stykker - og skabe stor skandale i familien, men ikke når man tilbringer en swingende aften i kærlighedens favn med de veloplagte amatører fra MAT.

Billetter kan bestilles på 22 88 42 91 eller på mail-adressen avf@stofanet.dk.

I kabareten "Kærlighed i luften" kan du møde Bente Beck (idé, manuskript og instruktion), Vibeke Hansen, Karin Lindberg Sele, Anna Marie Baumann, Jette Iversen og Johannes Konnerup Frederiksen. Vellyd i form af swing, jazz, pop, rock og smægtende valsetoner leveres af Svenne (Sven E. Hansen) og Elo.

Efter kabareten er der skotsk folkemusik med Bodaich.

Husk også at sætte kryds i kalenderen den 28. eller 29. maj 2021, hvor MAT er klar med en frisk revy. Husk, at eventuelle revybilletter fra 2020 kan benyttes./soehu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Brudekjole-kreatør har vokset sig for stor til nuværende lokaler og flytter ind på Axeltorv

CORONAVIRUS

Live: Alkoholregler får Netto og Føtex til at lukke tidligere

Fredericia For abonnenter

Klar tale til minister og ordførere: Private aktører skal bidrage til Fredericia Teater version 2.0

Annonce