Annonce
Middelfart

Middelfart foran på EU-brevstemmer

Middelfart Kommune er foran på antallet af brevstemmer til EU-parlamentsvalget i forhold til samme tidspunkt for fire år siden. Man kan stemme på rådhuset, hvor der også er en særlig stemmeboks til svagtseende, så flere kan klare valghandlingen uden at skulle have hjælp. Her viser stabschef og valggeneral Martin Albertsen, hvordan boksen virker. Foto: Jan Bonde
Der er flere, der har brevstemt til EU-parlamentsvalget lige nu end på samme tidspunkt for fire år siden. Du kan brevstemme til og med torsdag.

Nordvestfyn: Da der var valg til EU-parlamentet for fire år siden, havde 311 afgivet brevstemme på dette tidspunkt i valgkampen. Det tal ligger denne gang på 417.

Om det er valgkampen til Folketinget, der spiller ind på interessen for at stemme, kan der kun gisnes om, og når EU-valget er gennemført søndag, skal det vise sig, om den høje stemmeprocent holder ved.

På middelfart.dk står der følgende om brevstemmer:

"Du har mulighed for at afgive din stemme til Europaparlamentsvalget som en brevstemme til og med på torsdag 23. maj. Afstemning foregår lidt anderledes, end når du stemmer på selve valgdagen. Du får ikke en traditionel stemmeseddel, men en særlig stemmeseddel til brevstemmeafgivning til Europaparlamentsvalget. På stemmesedlen skriver du enten navn på den kandidat, du vil stemme på eller partinavn- eller bogstav. Når du har skrevet din stemme på stemmesedlen lægges den i den blå kuvert. Kuverten afleveres til den medarbejder, der har taget imod dig.

Du kan i øvrigt brevstemme igen, hvis du senere vil ændre din stemme. Det er den sidst afgivne brevstemme, der tæller. Hvis du brevstemmer, kan du dog ikke møde op på valgdagen og stemme."

Annonce
Forsiden netop nu
112

Cyklisternes kaffepenge blev stjålet

Annonce