Annonce
Middelfart

Middelfart Kommune holder informationsmøde for lokale  erhvervsdrivende

Mødet holdes i byrådssalen på Middelfart Rådhus. Foto: Jan Bonde
Annonce

Middelfart: Undrer du dig over, hvilke bygge- og anlægsopgaver Middelfart Kommune mon har i kikkerten for 2021? Hvis du er håndværker, entreprenør eller på anden måde selvstændig, kan du få svar på det.

Middelfart Kommune holder i starten af november informationsmøde omkring det kommende års anlægsopgaver i kommunen. Informationsmødet afholdes i samarbejde med Middelfart Erhvervscenter. Derudover deltager Middelfart Spildevand samt boligforeningerne Lillebælt og Civica også i informationsmødet.

Annonce

Dialog og åbenhed

Det ser ud til, at 2021 kommer til at byde på en del byggeopgaver i Middelfart Kommune. Der er nemlig afsat 92,2 millioner kroner til bygge- og anlægsopgaver i kommunens budget for 2021, oplyser kommunaldirektør Willy Feddersen.

Derfor får interesserede virksomheder mulighed for under informationsmødet at blive opdateret om alt fra indkøb, nybyggeri og renoverings- og vedligeholdelsesopgaver - og så selvfølgelig de kommende bygge- og anlægsopgaver.

Ifølge en pressemeddelelse fra Middelfart Kommune er formålet med informationsmødet at styrke dialog og åbenhed om kommunens håndtering af indkøb og udbud. Derudover skal mødet også sørge for, at de lokale virksomheder er klædt på til at byde ind på opgaverne, så konkurrencen i kommunen styrkes.

Annonce

Fysisk eller digital deltagelse

Det er gratis at deltage i arrangementet, som bliver afholdt den 3. november klokken 15 til 17 i byrådssalen på Middelfart Rådhus. Man skal blot tilmelde sig via Middelfart Erhvervscenters hjemmeside. Her skal man angive, om man vil deltage i informationsmødet fysisk eller digitalt.

Deltager man i mødet fysisk, vil coronasituationens aktuelle krav og restriktioner blive overholdt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce