Annonce
Debat

Middelklassen har erobret magten

Regering: Regeringsaftalen, der blev indgået natten mellem tirsdag og onsdag, giver Danmark den rødeste regering, landet har haft i halvtreds år. Den offentlige sektor, der er en af de største i OECD, skal være endnu større. Kontanthjælp og integrationsydelse skal hæves midlertidigt. Hvilket formentlig vil sige: Indtil en såkaldt ydelseskommission kan fastslå, at de skal hæves permanent.

Parisaftalen – som vi alle støtter – skal opfyldes på den dyrest tænkelige måde. Og for de sidste fem procents vedkommende med virkemidler, der ikke er opfundet endnu.

Faktisk er det alle, der skal have flere penge. Undtagen dem, som rent faktisk skaber værdierne i samfundet. Det vil sige den private sektor, der leverer det overskud, al den offentlige velfærd finansierer. De skal betale mere i skat. Værst vil det gå ud over f.eks. landmændene. Her vil omkostningerne til at gennemføre et generationsskifte blive tredoblet.

Men hvis den nye regering ellers kan få sit flertal på plads, skal pensionerne også forringes. Det står ikke formuleret på den måde nogen steder. Men en skat på kapitaltransaktioner er en skat på den måde, en pensionskasse forvalter de indbetalte midler bedst muligt: Ved hele tiden at flytte investeringerne hen, hvor de er mest profitable. Kan man sige, at Radikale Venstre har fået et stort udbytte af forhandlingerne? Egentlig ikke.

Ganske vist står der i aftalen, at arbejdsudbuddet ikke må sættes ned. Men der står samtidig, at hvis et enkeltstående, politisk initiativ sætter det ned, behøver der ikke kompenseres samtidig. Det kan godt vente til en anden dag eller et andet år. Tilbage står, at den økonomiske politik skal overholde de minimumsstandarder, Danmark alligevel ikke kan slippe for: EU’s regler om størrelsen på budgetunderskuddet og den danske budgetlovs opfølgning på EU’s generelle regler. Dem skulle vi overholde alligevel. Derfor koster det rent politisk ikke noget at skrive dem ind i aftalen. Så Radikale Venstre har fået væsentlige indrømmelser på udlændingepolitikken. Paradigmeskiftet er vingeskudt. Mulighederne for dispensation fra parallelsamfundspakkens krav om udtynding af almennyttigt boligbyggeri vil man forsøge at gøre større. Ydelserne bliver højere. Og så er vi tilbage i halvfemserretorikken: Integration er atter noget, vi danskere har hovedansvaret for. Ikke en opgave, man skal tage på sig selv, hvis man flytter til et fremmed land.

Men den økonomiske politik? Den bliver – hvis man skal stole på aftalepapiret – selvmodsigende og uden nogen som helst fokus på økonomisk vækst. Altså i tegneseriesprog: Uden fokus på, at hvis flere skal have mere, skal der i første omgang bages en væsentligt større samfundskage.

Hvad er alt dette så udtryk for? Jeg vil pege på to ting:

For det første: At de røde 1960’ere og 1970’ere er tilbage. I en beklædning, der svarer til de 20’ere, der nærmer sig. Men alligevel.

For det andet: At den røde middelklasse har erobret magten. Skal man sige det hårdt, er den nye regerings aftalepapir det samme som, hvad alle kan blive enige om til en vejfest i Kartoffelrækkerne i 2100 København Ø. Altså der, hvor de velbjærgede, offentligt ansatte bor dør om dør med arkitekterne og verdensmålskonsulenterne. De har fået lige den regering, de drømmer om. Mens produktive mennesker i provinsen skal op lidt tidligere om morgenen for at betale løjerne.

Annonce
Henrik Dahl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Fritidsjob udvikler kompetencer og ressourcer, som kommer de unge til gavn i deres voksne liv

Læserbrev: "Jeg er 15 år gammel, har fire søskende i forskellige aldersgrupper - så jeg er vant til at passe børn..." Sådan skriver en knægt i Vejle, som gerne vil få et fritidsjob i forbindelse med rengøring, havearbejde, hundeluftning eller børnesang. Da jeg fandt hans henvendelse i min postkasse, blev jeg rørt og meget nysgerrig efter at høre, hvem han er. Ikke fordi jeg har børn til at passe eller hunde til at lufte, men simpelthen for at blive klædt på til at tage en aktiv del i vores samfundsmæssige diskussion om de unges fritidsarbejde. Jeg ringede til ham for at spørge, om det ville være i orden at bruge ham som en case i mit læserbrev, hvad Kamiran sagde god for. Når et ungt mennesker på 15 år går rundt fra hus til hus med sin "uopfordret jobansøgning", så viser han ikke kun et stort engagement, men også og især integritet. Og det sidste er en kompetence, som rigtig mange unge har brug for i overgangsperioden fra barn til ung. For mig er fritidsjob ikke kun en del af social inklusion, men også en måde at holde unge væk fra gaden, kriminalitet, ensomhed og isolation. Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer fra kommune til kommune, og i 2016 har 35 procent af børn og unge i Vejle haft et fritidsjob ifølge Danmarks Statistik. Siden 2008, hvor finanskrisen satte sine spor, ikke mindst på beskæftigelsen, har flere unge søgt et fritidsjob. Dette er en positiv tendens, som vi burde glædes over - som politikere, som arbejdsgivere, som forældre og som almindelige borgere. Når de unge mennesker tager et fritidsjob ved siden af deres skolegang og fritidsaktiviteter, udvikler de kompetencer og ressourcer, som kommer dem til gavn i deres voksne liv. Sidegevinsten er, at man gør noget godt for andre mennesker, som netop har brug for en, som skal lufte hunden eller passe børn, ordne have, gøre rent, sidde ved kassen eller lave noget andet. Derfor hilser jeg velkommen alle de henvendelser, som finder vej ind i min postkasse, hvis afsenderen er et ungt menneske, som søger et fritidsjob. Har jeg ikke noget job til vedkommende, vil jeg kontakte mit netværk og på den måde gøre en indsats. For jo flere unge, der søger og får et fritidsjob, desto bedre klarer de sig i deres voksne liv, såvel fagligt, socialt og personligt. Og dette må være vores fælles ønske.

Annonce