Annonce
Debat

Midlertidighed for flygtninge som Hussam og Dania fra Damaskusområdet

Læserbrev: Michael Jensen (S) skriver i et læserbrev om midlertidighed for syriske flygtninge, som i disse dage risikerer at miste deres opholdsgrundlag i Danmark. Det syriske søskendepar Hussam og Dania har været i medierne, to velintegrerede unge, der er på nippet til at afslutte deres ungdomsuddannelser i Kolding. Men i den aktuelle debat er det sikker tilbagevenden, der er udfordringen, ikke midlertidighed.


Det er politikerne, der lægger den stramme linje i sagsbehandlingen, ikke uafhængige retsinstanser.


Annonce

Det er politikerne, der lægger den stramme linje i sagsbehandlingen, ikke uafhængige retsinstanser. Baggrunden for flygtningemyndighedernes afgørelser er de love og lovbemærkninger, som folketingets flertal beslutter.

Siden lovændringen i 2015 kan flygtninge sendes tilbage til ”alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige” forhold, hvilket må siges at være et meget åbent grundlag for en retsinstans som Udlændingenævnet.

Derfor er troværdige rapporter fra Syrien vigtige. Alverdens lande retter sig efter dem, men det er alene Ungarn og Danmark, der finder situationen i Damaskusområdet så sikker, at flygtninge kan sendes hjem.

Og nej, Hussam, Dania og de mange andre, der har modtaget eller er på vej til at modtage dommen fra Udlændingenævnet, kan ikke sendes hjem, for den danske regering har ikke en aftale med Assads regime. De kan så sidde i årevis i et udrejsecenter - uden aktivitet og rettigheder. Kløgtige, selvforsørgende mennesker bliver til omkostningstung opbevaring. Det er da meningsløst! Jeg diskuterer gerne midlertidighed. Hvor længe synes Michael Jensen, at borgere iblandt os skal leve i en fastlåst flugt i Danmark?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce