Annonce
Navne

Mikkel fra Vejle spiller med i gyselig Dracula-komedie: Han skal forsøge at sælge en herregård til en vampyr

Mikkel Aarestrup spiller Mr. Harker i Teater Malstrøms opsætning af "Dracula - Blod er Livet". Foto: Tina Liv
Vejlensiske Mikkel Aarestrup spiller med i Teater Malstrøms opsætning af ”Dracula – Blod er Livet”, der har premiere 16. september.

Navnenyt: Teater Malstrøm i Fredericia har en vejlenser med i truppen, når teatret torsdag 16. september har premiere på gyserkomedien "Dracula - Blod er Livet".

28-årig Mikkel Aarestrup spiller advokaten Jonathan Harker, som er på forretningsrejse til Transsylvanien for at sælge Grev Dracula en ejendom i Whitby i England.

Greven overtaler ham til at blive på slottet i længere tid end planlagt, og Harker går med til det, da det er et vigtigt salg, som betyder meget for Harker og hans forlovedes økonomiske fremtid. Det viser sig, at Dracula har mere dystre hensigter.

Annonce

- På trods af hans høje sociale status er Harker i min fortolkning af karakteren et socialt akavet menneske, som er bange for konfrontation og derfor ikke er den bedste til at mægle, siger Mikkel Aarestrup om sin rolle i en pressemeddelelse fra Teater Malstrøm.

- Ordentlig anlagt og meget dydig, og han gør det, der skal gøres, på trods af at han føler sig utryg. Han er meget elskelig overfor sin forlovede, Mina, som han ser frem til et godt ægteskab med og en tryg fremtid i det victorianske England, tilføjer han.

Må gå grueligt meget igennem

Hvis man kender stykket, er det ingen hemmelighed, at Harker går blindt og naivt ind i en situation mod mørkere kræfter, som nedbryder ham lidt efter lidt fra den gentleman, han var, til noget ukendeligt og umenneskeligt.

Da alt er blevet taget fra ham, er han nødt til at bygge sig selv op på ny. Han skal genfinde værdigheden for at få Mina igen og gå imod Dracula.

I prøveforløbet har Mikkel Aarestrup nydt de mange facetter i rollen som Harker, som har gjort ham sjov at spille.

- Jeg tror, publikum vil få noget forskelligt ud af stykket, og det er noget, de må sætte deres egne ord på, siger han.

Annonce

Dygtig dramalærer tændte ham

Mikkel Aarestrup, der er født og opvokset i Vejle, kunne som barn selv finde på, som regel i sit eget selskab, og han elskede at læse tegneserier i haven.

Allerede som syv-otte-årig begyndte han at lægge stemme til tegnefilm, men når man spørger ham, hvor han fandt interessen for teater, fremhæver han særligt sin dramalærer på HF i Vejle, Jytte Po Smedegaard.

Jytte havde det, jeg vil kalde en givende aura, der bare kunne booste ens selvværd. Hun formåede at løfte alle, der ville noget med drama, og var bare en person, der ville én det godt.

Mikkel Aarestrup om sin dramalærer fra HF-tiden i Vejle

- Jytte havde det, jeg vil kalde en givende aura, der bare kunne booste ens selvværd. Hun formåede at løfte alle, der ville noget med drama, og var bare en person, der ville én det godt, forklarer han.

De seneste seks år har Mikkel været meget aktiv på amatørscenerne i Trekantområdet og Horsens, og i 2019 fik han øje på Teater Malstrøm, der søgte skuespillere til deres opsætning af Dracula.

Annonce

Corona udskød forestillingen

Mikkel Aarestrup havde prøvet kræfter med semiprofessionelt teater før, da han medvirkede i "My Fair Lady" i Vejle Musikteater i 2018, og han ville gerne prøve det igen. Så han kom til audition på Dracula i marts 2020 og siger, at han blev "fanget i Malstrømmen".

Nedlukningen lige efter audition betød, at Dracula måtte udskydes, og skuespillerne mødtes i stedet til nogle workshops, hvor de kunne udvikle deres karakterer, indtil det egentlige prøveforløb kunne starte.

I den periode spillede Mikkel Aarestrup bl.a. med i Teater Malstrøms familieforestilling "Sonja fra Saxogade", hvor han spillede Sonjas voksne ven Hr. Kragemose.

Nu er Mikkel Aarestrup og de 14 andre skuespillere, der medvirker i Dracula, klar til at tage imod publikum i Det Bruunske Pakhus, hvor forestillingen spiller fra 16. september til 24. oktober.

Både grin og gys

  • Gyserkomedien ”Dracula - Blod er livet” spiller fra 16. september til 24. oktober i Det Bruunske Pakhus i Fredericia.
  • Forestillingen spiller torsdag til søndag klokken 19.30.
  • Billetter kan købes på billetten.dk
  • Mikkel Aarestrup er desuden aktuel med satirealbummet "Komisk Stråling", der indeholder 60 numre med en række komiske karakterer spillet af ham, heriblandt politikeren Torben L. Øgner, influenceren Svend Jern og hans tøjhund, Sisse med stemt S, og nyhedsværten Poul Tralls.
  • "Komisk stråling" kan findes på YouTube/Soundcloud.
Annonce
Fredericia For abonnenter

Det bliver der råd til: Hyggelige plejehjem, cykelstier og ny børnehave

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

Frygteligt angrebsspil kostede: FHK halsede efter hele kampen og tabte til Ribe-Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Jens Peter så cykelkammerater styrte i asfalten efter voldsomt uheld: - De troede, at de skulle dø

Navne

Leg i klasseværelset på maskinmesterskole bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

Fredericia

Borgmesterens svendestykke - Derfor er partierne glade for budgetaftalen

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Navne

Navnenyt fra Vejle: Årets frivillige ildsjæle er kåret, et ægtepar har vundet 10.000 kr., to hold tømrere har fået svendebrev, og 24 bloddonorer er blevet fejret

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia For abonnenter

Ejer får grønt lys: Kystnær ejendom i Snoghøj kan blive til fire

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Fredericia For abonnenter

Den værste cykelsti trænger til ansigtsløft: Snart hopper håndtasken i cykelkurven ingen vegne

Fredericia For abonnenter

Livet hang i en tynd tråd som spæd - i dag stråler Regitze af livsmod

Livsstil

Kom til Fredericia for knap et år siden: Nu åbner Jan og Lars ny butik i et andet univers

Annonce