Annonce
Indland

Militæret var både en hobby og et job

Ole Larsen Kandborg tilbragte fire år i Bruxelles i Nato-regi. Det er her, han er fotograferet. Billedet er fra 1996. (Arkivfoto). Foto: Erik Luntang/Ritzau Scanpix
Generalløjtnant Ole Larsen Kandborg har haft flere topposter i militæret og nåede endda til Nato. Han fylder 80 år søndag den 16. maj.

Når snakken falder på koryfæer i dansk forsvar, er det svært at komme uden om Ole Larsen Kandborg.

Generalløjtnanten har arbejdet i militære stillinger næsten hele sit arbejdsliv, og det har ofte været som leder, at Ole Kandborg Larsen har haft ansvaret for en sikker hånd på roret. Søndag den 16. maj fylder han 80 år.

Han blev født under Anden Verdenskrig - i 1941 - tæt ved Skanderborg.

Den militære karriere blev indledt i 1960'erne hos Prinsens Livregiment, og senere blev han bataljonschef og brigadechef.

De mange år i militæret kulminerede i 1993, da han blev chef for det daværende Hærens Operative Kommando, som indtil 2014 var et af hovedelementerne i det danske forsvar.

I 1997 kom kronen på karrieren så, da Ole Larsen Kandborg blev chef for Den Internationale Militære Stab i Natos politiske hovedkvarter i Bruxelles. Dermed indtog han den højeste stilling for en dansker i Nato i et militært embede.

Han fratrådte stillingen som 60-årig i 2001 og rykkede derefter til Viborg. Her startede han sit private konsulentfirma, Kandborg Consult.

Selv om Ole Kandborg Larsen ikke er ansat i Forsvaret længere, er han stadig at finde i diverse avisspalter, når der skrives om skandaler eller store omvæltninger i Forsvaret.

Det var blandt andet tilfældet i sommeren i 2020, da der faldt dom over tidligere chef for hæren Hans-Christians Mathiesen for embedsmisbrug.

Her kritiserede den garvede militærleder i et indlæg i Jyllands-Posten forløbet og opfordrede til et bedre samarbejde internt i Forsvaret.

For Forsvaret er en livspassion, der har fungeret som både hobby og job for Ole Larsen Kandborg.

I 2018 satte han over for Kristeligt Dagblad flere ord på:

- For mig gælder det, som jeg tror, det gør for mange af min slags, at Forsvaret er en blanding af sværdet og pennen.

- Man skal kunne slås, men man skal også kunne kommunikere, forhandle og udbrede kendskabet til Forsvaret – i det hele taget få andre mennesker i tale. Begge "våben" er nødvendige for et godt og troværdigt forsvar, sagde Ole Larsen Kandborg.

Ole Larsen Kandborg bor stadig i Viborg.

/ritzau/

Annonce
Fredericia For abonnenter

Svar fra 16 familier er ikke nok: Tre partier kræver endnu en undersøgelse af Familieafdelingen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Borgmester glæder sig over analyse: - Familieafdelingen har min fulde tillid

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Sov med udsigt over parken: Ny shelterplads i Madsby klar om få uger

Alarm 112

Politi søger vidner til to optrin i trafikken: Fodgænger påkørt og bilist slået

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Hedebølgen slutter søndag med lokal torden og risiko for hagl

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Bjarne sælger sit bageri efter 27 år: - Tiden var inde

Danmark

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Fredericia

Rapport om Familieafdelingen er klar: Ingen tegn på fejlslagen kultur

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Fredericia

Tre områder mangler nye skraldespande: Sådan gør skraldemændene i overgangsfasen

Annonce