Annonce
Udland

Militærfly vandbomber enorme skovbrande i Amazonas

Lula Sampaio/Ritzau Scanpix
Mens Brasilien er gået i gang med slukning fra luften, er G7-lederne tæt på en aftale om at hjælpe Amazonas.

Brasilien har søndag indsat to Hercules-militærfly i kampen mod de omfattende skovbrande, der hærger verdens største regnskov, Amazonas.

Flyene har kastet tusindvis af liter vand ned over skoven i et forsøg på at bekæmpe flammerne.

Røgskyerne har lagt sig tungt over byen Porto Velho, der er delstatshovedstad i delstaten Rondonia i det nordvestlige Brasilien. Det er her, flyene er med til bekæmpe de værste skovbrande i årevis.

Eksperter siger, at øget afskovning i den tørre periode - hvor store områder ryddes for at gøre plads til afgrøder eller græsning - har forværret problemet i år.

- Det bliver værre for hvert år. I år har røgen været virkelig alvorlig, siger 46-årige Deliana Amorim, som er en af de omkring 500.000 indbyggere i Porto Velho.

Snesevis af brandmænd er søndag rejst til regionen for at være med til at slukke brande.

Justitsminister Sergio Moro har også givet tilladelse til, at sikkerhedsstyrker indsættes for at være med til at stoppe den ulovlige afskovning.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har været under stort internationalt pres for at gøre noget ved skovbrandene, som han i første omgang antydede, at ngo'er havde påsat som hævn for, at han har skåret ned på tilskud til dem.

Lørdag hævdede han, at brandene kun raser i de områder, der allerede er ryddet, ikke i den tilbageværende skov.

EU's præsident, Donald Tusk, sagde lørdag under G7-topmødet i Frankrig, at det var vanskeligt at forestille sig, at EU vil underskrive en handelsaftale med den latinamerikanske handelssammenslutning Mercosur, så længe Brasilien ikke gør noget ved brandene.

De rekordmange brande i Amazonas har været et af temaerne på G7-ledernes møde i weekenden.

Her er man tæt på en enighed om, hvordan man kan hjælpe til med at stoppe rydningen af Amazonas og genoprette nogle af ødelæggelserne.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at hjælpen både omfatter teknisk støtte og økonomiske bidrag, "så vi kan hjælpe dem mest effektivt".

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at både Tyskland og andre lande vil tale med Brasiliens regering om genplantning, når brandene er slukket.

- Selvfølgelig er det brasiliansk territorium, men spørgsmålet om regnskoven er reelt et globalt spørgsmål, siger Merkel ifølge nyhedsbureauet AP.

- Det er lungerne for hele Jorden, der er påvirket, så vi må finde fælles løsninger.

Verdens største regnskov anses for at være helt afgørende som modvægt til klimaforandringer, idet den opsuger en hel del CO2.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce