Annonce
Fredericia

Millioner til lokale bilister

De lokale bilister i GF har kørt pænt. Derfor får de 7,2 mio. tilbage. Arkivfoto: Scanpix
Annonce
fredericia - GF TrekantOmrådet er klar med en pose penge, når forsikringsklubben i næste uge deler overskuddet med sine forsikringskunder.

De lokale bilister får fredag den 11. marts 7,2 millioner kroner tilbage på deres bilforsikring, og samtidig lancerer det kundeejede forsikringsselskab overskudsdeling på alle forsikringer til alle kunder.

I GF Forsikring, der er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber, har princippet om lokal overskudsdeling betydet, at der gennem årene er sendt 2,4 milliarder kroner retur til kunderne.
Annonce

Få bilskader i 2015

- I 2015 havde de lokale GF-bilister så få skader på deres biler, at der kom overskud på bilskaderegnskabet. Derfor kan vi tilbagebetale 7,2 mio. kr., svarende til at hver bilist får 11 procent af den indbetalte bilforsikringspræmie retur.

Det fortæller Jens-Peter Riis Jensen, formand for GF TrekantOmrådet, som glæder sig overat forsikringsklubbens medlemmer har kørt fornuftigt i det forløbne år.
Annonce

Overskud til alle

GF Forsikring har besluttet at princippet om overskudsdeling fremover skal komme alle under til gode.

- Ved at indføre overskudsdeling på alle vores forsikringer, vil alle GF-kunder i fremtiden få større glæde af at være forsikrede i et kundeejet forsikringsselskab, siger Jens-Peter Riis Jensen.

Fra 2017 vil overskudsdelingen løbende ske ved, at overskuddet trækkes fra i prisen på forsikringerne fra årets start.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Annonce