Annonce
forside

Millioner ud ad vinduet: Omfattende patient-pjæk på Sygehus Lillebælt koster kassen

Det koster millioner, at patienter udebliver fra deres aftalte tider på Sygehus Lillebælt. Men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt, Mads Koch hansen, vil også gerne kigge indad. Foto: Sygehus Lillebælt

12.424 udeblivelser uden afbud på årets første syv måneder har kostet millioner for Sygehus Lillebælt.

Lillebælt: I 12.424 tilfælde i løbet af de første syv måneder af 2018 har Sygehus Lillebælt stået klar til at modtage en patient, der så aldrig er dukket op og ikke har meldt afbud.

Det svarer til, at cirka 60 mennesker hver eneste dag er udeblevet fra en aftale med sygehuset, og det er store tal, lyder det fra Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.

- Det er mange udeblivelser. Specielt set i lyset af, at vi på visse områder har lange ventelister og lang ventetid. Så er det jo et problem i forhold til de patienter, der ikke kommer til, at vi ikke får udnyttet tiden og vores faciliteter, siger Mads Koch Hansen til DR P4 Trekanten.

Ifølge Sygehus Lillebælt koster udeblivelserne for årets første syv måneder 12 millioner kroner. Mange af de penge forsvinder direkte ud af kassen på grund af folks manglende evne til at melde afbud til deres lægetid.

- Vi har et meget stort driftsbudget for at drive de sygehuse, vi driver. De 12 millioner er en lille del af det, men det betyder noget for de patienter, der ikke kommer til, fordi vi langt hen ad vejen udnytter den tid til andre opgaver, siger Mads Koch Hansen.

Sygehus Lillebælt understreger, at der er tale om et overslag og ikke et præcist tal på udgiften.

- I det omfang vi ikke kan udnytte eksempelvis en scanner til en akutpatient, så er det jo spild af penge. Men i nogle tilfælde kan vi udnytte det. Men det er til daglig irritation for dem, der ikke kan komme til, og vi ville selvfølgelig ønske, at vi ikke havde de mange udeblivelser, siger den lægelige direktør.

Selv om patienterne naturligvis har et ansvar for at melde tilbage, hvis de ikke kan komme til deres aftalte tid, så vil Sygehus Lillebælt også gerne kigge indad og se, om man kan gøre noget anderledes internt.

- Vi skal gøre, hvad vi kan for at minde patienterne om aftalerne. Det er jo forskelligt, hvad folk udebliver fra. Det er stort set aldrig fra en kemokur eller et svar på en kontrolscanning efter en behandling. Det har noget at gøre med, om det, vi har booket dem til, også er vigtigt for patienterne. Derfor har vi også et ansvar for at få det her bragt ned, siger Mads Koch Hansen til DR P4 Trekanten.

I årets første syv måneder var der cirka 327.000 patienter, der havde en aftale med Sygehus Lillebælt. Med 12.424, der udeblev uden et ord, svarer det til knap fire procent af alle aftalerne.

Sygehus Lillebælt driver blandt andet Kolding, Vejle og Middelfart Sygehus samt Rygcenter Syddanmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ungt plejefirma afviser dumping: - Vi lægger en pris, så vi kan drive en virksomhed

112

Så du noget?: Vidner til indbrud søges

Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

112

Dramatisk påkørsel ender med udvisningsdom: 29-årig med afghanske rødder anker

Fredericia For abonnenter

Hjemmepleje i udbud: Derfor har kommunen valgt nyt selskab

Annonce