Annonce
Mindeord

Mindeord om Knud Erik Salling

Mindeord om Knud Erik Salling, Kolding.

Orla Nielsen, Vojens, skriver følgende mindeord om Knud Erik Salling, Kolding, født 18.04.42 og død 10.12.19:

Knuds familie kom til ”Vojensgård” i 1956, hvor hans far var fodermester på gården, og hans mor var madmor for karlene på gården.

Knud og jeg gik i Vojens Borger- og Realskole, hvor vi hurtigt blev gode venner, venner for livet. Sammen blev vi konfirmeret i Vojens kirke i 1956. Efter få år rejste Knuds forældre fra gården, men Knud lejede et værelse hos enkefrue Hallenberg senior, da han havde fået læreplads ved Snedker/Tømrerfirma ”Hallenberg” i Vojens.

Hans Jørgen Læbel, som var mestersvend hos ”Hallenberg”, opdagede hurtigt Knuds evner, og de blev hurtigt et godt ”makkerpar”. Knud var en ”Ole opfinder” hele livet og meget kreativ. Han kunne skære de fineste smykker i træ, kokos, nød og ben. De flotteste dyr og figurer skåret i træ og gasbeton frembragte han med stor interesse og ildhu, såvel som figurer og træer flettet af ståltråd.

Knud elskede naturen og dyrelivet, han var ofte derude forsynet med både kikkert og kamera. Han tog da også jagttegn, uden at det nævneværdigt blev anvendt. Specielt var det fuglelivet, Knud var så optaget af, at fuglene skulle fodres, før han selv og fruen fik mad.

Knud var en stille, rolig og eftertænksom person, med godt humor, og så var han temmelig drillesyg, på den gode måde. Vi har mistet en god kammerat og ven.

På Knuds grav burde der stå: ”Under denne hvide lilje, hviler Knud Erik Salling, meget mod sin vilje”.

Der var så meget han gerne ville, men ikke nåede, tiden slap op. Æret være hans minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Eks-borgmester vred på borgmester efter skattenyhed: - Minder efterhånden om det russiske styre

Erhverv

ADP-direktør glæder sig over den nye lejer i Port House: Skattecenter er et scoop

112

Udvalgsformand efter skuddrab: - Det er meget trist, og alle er meget berørte

Fredericia

Se video med skatteministeren: Derfor faldt valget på Fredericia

Annonce