Annonce
Danmark

Mindre kød er blevet trendy: Hver tredje dansker har skåret­­­­ ned

Ifølge detailkæden COOP er salget af kød i deres butikker faldet 1-2 procent om året de seneste mange år.
29,6 procent af alle danskere vurderer selv at have reduceret deres kødforbrug, konkluderer ny rapport fra Aarhus Universitet. Trenden ses især blandt byboere og højtuddannede. Også detailvirksomheden COOP genkender tendensen: Salget af kød falder med 1-2 procent om året i deres butikker.

Mad: Det er skidt for klimaet, det belaster miljøet og vi spiser langt mere, end hvad der er sundt. Mange ernæringseksperter og politikere har længe råbt op om, at vi danskere bør spise mindre kød.

Senest præsenterede regeringen nye kostråd for nylig. Officielle kostråd, som ikke kun tager hensyn til egen sundhed, men også til klima.

Et af disse kostråd lyder, at vi skal spise maks. 350 gram kød om ugen. Reelt spiser vi i gennemsnit langt over dobbelt så meget, viser de seneste tal fra Danmarks Tekniske Universitet.

Annonce

Men er befolkningen på vej mod at spise mindre kød, og hvad spiser vi så i stedet for kød? Det bad Fødevarestyrelsen forskere fra Aarhus Universitet om at undersøge sidste år.

Nu foreligger resultaterne.

- Vi ser, at 29,6 procent af forbrugerne selv siger, at de har reduceret eller stoppet deres kødforbrug, siger videnskabelig assistent Julie Hesselberg, der har stået i spidsen for at samle og analysere den store mængde data.

Mindre kød i kosten?

Rapporten fra Aarhus Universitet er en såkaldt rådgivningsrapport, lavet af MAPP Centeret (Institut for Virksomhedsledelse, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug) på bestilling fra Fødevarestyrelsen.

Forskerne har, via et online spørgeskema, spurgt knap 3000 forbrugere i alderen 18-70 år om deres vaner i forhold til kødspisning.

29,6 procent af de adspurgte angav, at de havde reduceret eller stoppet deres kødforbrug, af dem havde 12 procent gjort det indenfor de seneste 6 måneder.

Af den gruppe spiste 38 procent dog stadig kød hver dag, mens 6 procent opfattede sig selv som deciderede vegetarer.

Blandt motiverne for at spise mindre kød angav folk ofte hensynet til miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd.

Hun fortæller desuden, at det især højtuddannede, byboere og kvinder, der angiver, at de har skåret ned på kødet.

- Det viser, at der er en skævvridning i forhold til, hvem der har købt sig ind på den her præmis, vurderer Julie Hesselberg.

Blandt bevæggrundene for at skære ned angiver folk primært miljø- og klimahensyn, dyrevelfærd og egen sundhed.

Kødspisende vegetarer

De nye tal er blevet fundet ved at spørge knap 3000 danskere fra hele landet om deres forhold til kød. Og selv om mange har skåret ned på kødet, spiser langt de fleste stadig jævnligt kød.

- Vi ser, at 38 procent af dem, der siger, de har reduceret deres kødforbrug, stadig spiser kød hver dag, siger Julie Hesselberg.

Så at reducere sit kødforbrug betyder ikke altid at skære det helt fra. Den pointe understreges i rapporten af, at der for eksempel ses en tendens til at deltagere ser sig selv som vegetar eller flexitar, selv om man af og til spiser kød.

- Der er en lille tendens til at opfatte sig selv som værende kødreducerende, uden at der nødvendigvis er belæg for det ud fra de traditionelle definitioner af de kødreducerende principper.

Annonce

Kødsalget falder

Men spiser vi danskere så reelt mindre kød, eller siger vi det bare? Det kan undersøgelsen fra Aarhus faktisk ikke sige noget om.

DTU har tidligere opgjort danskernes reelle indtag af kød, men deres seneste opgørelse har brugt tal fra 2011-13, og kan altså næppe forventes at fortælle om de seneste trends i danskernes kødforbrug.

Men hos detailhandelsvirksomheden COOP, der har en markedsandel på omkring 38 procent, vil kommunikation- og analysechef Lars Aarup dog godt købe ind på tendensen.

- Siden 2012 har vi generelt set et stille og roligt fald i kødsalget på 1-2 procent om året. Mest mærkbart har det været på svine- og oksekød, mens salget af kyllingekød er faldet mindre.

Han fortæller videre, at salget af linser, bønner og den slags generelt er steget de seneste mange år.

- Men i 2020 er kødforbruget steget. Det skal dog ses i lyset af coronakrisen, som har betydet, at vi sælger mere af alting, fordi folk er mere hjemme og generelt har ændret vaner.

Læs klimaminister Dan Jørgensen og fødevareminister Rasmus Prehns reaktion på de nye tal på Opinion side 17.

Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Danmark

Gymnasier og elevernes organisation er enige: Alkohol skal ikke fylde alt i skoletiden

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Annonce