Annonce
forside

Minibus i flammer: Brændte op midt på vejen

TrekantBrand blev kaldt ud til en bilbrand i nat, men det viste sig at være en minibus, der stod i flammer. Foto: Privat

Fredericia: Klokken 04.03 natten til onsdag fik TrekantBrand en melding om, at en bil stod i brand på hjørnet af Rubinvej og Gl. Landevej i Fredericia.

Da beredskabet kom frem til stedet, kunne de konstatere, at der var tale om en minibus af mærket Ford Transit der stod "tændt i lys lue og brændte lystigt", som indsatsleder, Per Møller Jensen beskriver det.

Bussen stod og brændte på tværs af vejen.

Der var ingen mennesker i eller omkring minibussen, og brandvæsenets opgave var derfor alene at få slukket busbranden, få ryddet op og rekvireret en autotransport til at få bilen væk fra vejen.

Ifølge Sydøstjyllands Politi var minibussen forud for afbrændingen blevet stjålet. Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen kan ikke svare på, hvorfra bussen er stjålet. Han fortæller dog, at de efterforsker sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce