Annonce
Fredericia

Minister besøgte Fredericia og blev klogere på sårbare prostituerede

Minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V) besøgte fredag AmiAmi i Sjællandsgade for at blive klogere på det opsøgende arbejde blandt prostituerede i Region Syddanmark. Foto: Peter Leth-Larsen

Minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V) lyttede til lokalt rådgivningstilbuds input om prostitution.

Annonce

Fredericia: - Vi finder sexarbejdspladserne over hele regionen. Sexarbejderne bor og arbejder der ofte hele døgnet, og mange steder ligger husene ude ved øde landeveje. Kvinderne ved måske godt, de er i Danmark, men de ved ikke, hvor i Danmark de befinder sig. De bliver ofte flyttet rundt, og det gør det næsten umuligt for kvinderne at orientere sig. Derfor har de ikke kendskab til deres rettigheder og muligheder.

Sådan fortalte socialarbejder Lotte Nielsen fredag eftermiddag til minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V), som sammen med folketingsmedlem Karina Adsbøl (DF) besøgte AmiAmi på Sjællandsgade, der tidligere hed Pro-Vest.

AmiAmi laver opsøgende arbejde blandt prostituerede og potentielle ofre for menneskehandel i Region Syddanmark. Rådgivnings- og sundhedstilbuddets tre socialarbejdere kører ud og besøger med jævne mellemrum 179 kendte adresser i regionen. Eva Kjer Hansen bad AmiAmi om input til regeringens nylig nedsatte arbejdsgruppe om prostitution, som skal aflevere sine anbefalinger til børne- og socialminister Mai Mercado til efteråret.

Sexarbejderne bor og arbejder der ofte hele døgnet, og mange steder ligger husene ude ved øde landeveje. Kvinderne ved måske godt, de er i Danmark, men de ved ikke, hvor i Danmark, de befinder sig. De bliver ofte flyttet rundt, og det gør det næsten umuligt for kvinderne at orientere sig.

Lotte Nielsen, socialarbejder
I en afslappet stemning med kaffe og snacks på bordet fortalte socialarbejderne på AmiAmi minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V) om de prostitueredes levevilkår i Region Syddanmark. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Udfordring lige nu

Når socialarbejderne er ude på bordellerne, oplever de ofte, at kvinderne er meget interesserede i deres hjælp og vejledning. AmiAmi har blandt andet et mobilt sundhedstilbud, som hjælper kvinderne med undersøgelser for seksuelt overførte sygdomme, graviditet, livmoderhalskræft og medicin til sygdomme. Desuden rådgiver socialarbejderne om eksempelvis vold og muligheden for at ringe efter hjælp hos politiet eller sygehusvæsnet.

AmiAmi nævnte blandt andet overfor ministeren, at der er kommet flere thailandske kvinder i prostitution, og de kommer fra vidt forskellige vilkår og baggrunde og er derfor sværere at hjælpe.

- Det er vores store udfordring. Nogle har dansk opholdstilladelse, nogle er kommet på visum, og nogle er ofre for handel. På thaiklinikkerne er der massage, men der er ofte også prostitution. Nogle af kvinderne er gemt ude bagved. Det er dem, som politiet finder, fortalte leder af AmiAmi Vibeke Nielsen.

Seneste større kortlægning af prostitution i Danmark er fra 2011, hvor SFI estimerede antallet i prostitution til at udgøre mindst 3.131 personer, heraf overvejende kvinder.

Foruden Eva Kjer Hansen var også folketingsmedlem Karina Adsbøl (siddende) og medlem af Kolding Byråd Karina Lorentzen (SF) med til mødet for at tale om sårbare prostituerede og potentielle ofre for menneskehandel. Foto: Peter Leth-Larsen
Minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V) besøgte fredag AmiAmi i Sjællandsgade for at blive klogere på det opsøgende arbejde blandt prostituerede i Region Syddanmark. Foto: Peter Leth-Larsen
Minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V) havde inden besøget hos AmiAmi været forbi krisecentret for mænd "Stedet" og skulle videre til Fredericia Bibliotek, hvor ministeren ville holde træffetid fredag eftermiddag. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Fredericia For abonnenter

Derfor ønsker Teater Malstrøm flytte: Mangler bredere rammer til smallere teater

Annonce