Annonce
Danmark

Minister i mastesag: Vi skal have mere åbenhed

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) vil have mere åbenhed om Energinets infrastrukturprojekter. Arkivfoto: Michael Bager
I et samråd slog klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fast, at der skal være langt mere åbenhed, når store anlægsinvesteringer som den 170 kilometer lange stærkstrømsforbindelse fra Idomlund ved Holstebro og til grænsen skal vedtages. Offentligheden skal kunne følge med, lød det.

Høring: Der har været sagt og skrevet meget i sagen om de forhadte elmaster, der skal opstilles fra Idomlund ved Holstebro over Endrup ved Ribe til den dansk tyske grænse, men én ting synes efterhånden alle at være enige om: Sagen har været kommunikeret elendigt, og der har været en lukkethed omkring beslutningsproces, alternative løsninger og linjeføring, hvilket er dybt kritisabelt med så stort et offentligt anlægsprojekt.

Torsdag var klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) kaldt i samråd af Enhedslisten, og han slog fast, at han i det nye år vil tage skridt til en lov, der sikrer mod gentagelser af det forløb, der er gået forud for den endelige beslutning om opstilling af master på den 170 kilometer lange strækning fra Idomlund til grænsen.

- Ingen ønsker sig denne proces gentaget. Derfor vil jeg til februar fremsætte et lovforslag, som sikrer en helt anden proces omkring anlægsprojekteter af den her karakter, sagde Dan Jørgensen.

Annonce

I Danmark går vi forrest i den grønne omstilling, og her er det sådan, at allerede i 2028 vil 100 procent af vores strøm komme fra vedvarende energi, og derfor har vi brug for disse forbindelser.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)

Ikke flere kabler

Samrådet var foranlediget af artikler i Jyllands-Posten, hvor det er blevet antydet, at der kan kabelægges mere end 15 procent af den 170 kilometer lange forbindelse, som Energinet lægger op til.

Det har ingen eksperter hverken nationalt eller internationalt imidlertid villet lægge navn til. Fordi det alene har været en spekulation om, at det måske, hvis man har tid til at vente på teknologiske løsninger, der endnu ikke er opfundet og som ingen ved om nogensinde bliver opfundet, måske i en fjerne fremtid kan lade sig gøre. Derfor var der ikke nyt på den front under samrådet.

- Det blev utvetydigt på den tekniske høring i sidste uge slået fast af alle eksperter, at 15 procent er grænsen, men selvfølgelig kan man da ikke udelukke, at forskere engang ud i fremtiden kan finde måder at kabellægge mere. Jeg vil dog gerne understrege, at vi altså har brug for både masterne og Vikinglink-forbindelsen til England og ikke kan vente. I Danmark går vi forrest i den grønne omstilling, og her er det sådan, at allerede i 2028 vil 100 procent af vores strøm komme fra vedvarende energi, og derfor har vi brug for disse forbindelser. Og vi har brug for at kunne eksportere overskudsstrøm. Må jeg minde om, at overskuddet i Vikinglink er beregnet til at blive mellem 2,9 og 4,7 milliarder kroner, sagde Dan Jørgensen.

Enhedslisten skeptisk

Enhedslistens Henning Hyllested er imidlertid ikke tilfreds, og han synes ikke, at alternativer til den 170 kilometer lange forbindelse, er blevet undersøgt ordentligt.

- Det virker på mig, som om man fra begyndelsen har lagt sig fast på de her master og ikke har undersøgt, om der kunne være andre muligheder. Eksempelvis kom det under den tekniske høring frem, at man måske kunne grave kabler ned i gasisolerede rør, som er en gammelkendt teknik. Men hvad har man egentlig brugt tiden til i Energinet i alle disse år? Man har i hvert fald ikke undersøgt den mulighed, siger Henning Hyllested.

Forstå mastesagen på to minutter

1. To forskellige forbindelser er blandet sammen i debatten. Vikinglink-forbindelsen, som er en 770 kilometer jævnstrøms-kabelforbindelse mellem Revsing ved Vejen i Danmark og Bicker Fen i Lincolnshire i England. Denne forbindelse skal sikre, at man kan flytte strøm mellem Europa og England, og der skal ikke tappes strøm på vejen. Jævnstrømmen bliver i Revsing konverteret til vekselstrøm, som er den strøm, der løber i de danske elmaster.

2. Den sydlige del af forbindelsen mellem Idomlund ved Holstebro og den dansk-tyske grænse, nemlig 400 kv-forbindelsen fra Endrup ved Ribe og til grænsen, skal bruges til at sikre en elforbindelse til Tyskland, som dermed via Vikinglink bliver forbundet med England. Den nordlige del af forbindelse, nemlig fra Endrup til Holstebro, skal udvides til en 400 kv forbindelse for at sikre et robust elnet i Jylland, som der undervejs kan tappes strøm til forbrugerne fra.

3. I 2008 blev det i Folketinget vedtaget, at fremtidige højspændingsforbindelser skulle kabellægges, og det har bidraget til mistillid, når alle eksperter siden er blevet enige om, at kun 15 procent af de 170 kilometer fra Holstebro til grænsen kan lægges i kabler. Resten af forbindelsen skal føres via 35 meter høje master ned gennem Jylland.

Henning Hyllested fra Enhedslisten mener, at Energinet fra starten har lagt sig fast på ikke at grave kabler ned. Arkivfoto: Martin Stampe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce