Annonce
Debat

Minister i replik i minkdebat: Der skal være et incitament til at holde sine dyrebesætninger sygdomsfrie

Mogens Jensen. Pressefoto


Annonce

Læserbrev: Konsekvenserne af covid-19 på en række minkfarme har med rette skabt stor opmærksomhed. Og jeg har stor forståelse for konsekvenserne, kampen mod covid-19 får for både den enkelte og erhvervet.

Når regeringen har besluttet, at alle mink på et stadigt stigende antal smittede farme og farme inden for en radius af 7,8 km fra en smittet farm skal aflives i kampen mod covid-19, har det været afgørende, at kompensationen til minkavlerne blev rimelig.

Sundhedsmyndighederne har udtrykt stor bekymring for det voksende reservoir for smitte, vi desværre har i minkbesætninger, og vi følger naturligvis sundheds- og veterinærmyndighedernes anbefalinger.

Derfor undrer det mig, når chefredaktør Peter Orry spørger: "Hvad bilder Mogens Jensen sig ind? Tror han, at avlerne med vilje smitter deres mink eller går og ønsker, at de skal blive smittede?" (i lederen "Det er utilstedeligt, Mogens Jensen", red.).

Beslutningen efterlader de berørte minkavlere i en ulykkelig situation, som jeg har forståelse for. Det er trist, at minkavlerne er blevet ramt så hårdt af den pandemi, vi alle sammen kæmper mod, og hver især betaler en pris for at holde skak.

Derfor har det været vigtigt for mig, at minkavlerne bliver ordentlig godtgjort, og det mener jeg, de gør.

Alle får 100 pct. i erstatning for deres mink - uanset om de er raske eller syge.

En mindre del af den samlede erstatning, der drejer sig om et tillæg for udgifter til avlsdyr, kompenseres rigtig nok med 20 pct. til smittede farme og 100 pct. til raske. For en typisk smittet besætning vil den samlede erstatning være ca. 18 pct. lavere end erstatningen for en ikke-smittet besætning.


For en typisk smittet besætning vil den samlede erstatning være ca. 18 pct. lavere end erstatningen for en ikke-smittet besætning.

Mogens Jensen


Peter Orry mener, at det er "umuligt at forsvare, at mens alle minkavlere får en ens erstatning for de dyr, der aflives, er der himmelvid forskel på kompensationen for driftstabet ved ikke længere at kunne avle på dem."

Jeg må bare konstatere, at erstatningen er helt efter bogen, og skiftende blå og røde regeringer har afregnet efter samme metode, når et landbrug eksempelvis har mistet en fjerkræbesætning pga. fugleinfluenza eller salmonella.

Landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, har da også altid bakket op om ordningen.

Landbruget får erstatning, fordi det er et vigtigt element i sygdomsbekæmpelsen, men på en sådan måde, at husdyrproducenter har et incitament til at holde smitte fra døren i deres besætninger.

Corona-smitten har haft enorme omkostninger for hele samfundet.  Hoteller og restauranter har tomme værelser og borde. Eksportvirksomhederne vil få mindre fyldte ordrebøger.

I det lys mener jeg, at en ordning, hvor alle minkejere kompenseres 100 pct. for både mink og skind, men hvor smittede besætninger får et mindre tillæg for deres avlsdyr end usmittede besætninger, må siges at være rimelig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce