Annonce
Danmark

Minister om støj fra kampfly: Vi har dem ikke for sjov

Her bliver forsvarsminister Trine Bramsen (S) modtaget af den litauiske forsvarsminister, Raimundas Karoblis. Foto: Siauliai Air Base
Der er blevet talt meget om støj og for lidt om nødvendigheden ved at have kampfly til blandt andet at holde Rusland skakmat. Det mener forsvarsminister Trine Bramsen (S), der torsdag var på besøg hos de danske udsendte i Litauen. Avisen Danmark tog med landet, der frygter russerne.

Kampfly: - Som minister har jeg brugt rigtig meget tid på at tale om støj. Men det står klart for mig, hvor vigtigt det er, at vi har jer.

Når forsvarsminister Trine Bramsen (S) de seneste måneder har talt om kampfly, har det ofte været med utilfredse og nervøse sønderjyske kampfly-naboer som publikum. Men lige nu er de utilfredse miner omkring udsigten til nye og mere larmende kampfly erstattet af omkring 40 grønne uniformer, der til baggrundslyden af en generator på overarbejde står på rad og række i et opvarmet telt, mens temperaturen udenfor bevæger sig lige omkring frysepunktet.

Trine Bramsen er netop i færd med at takke de udsendte for deres indsats i en tale på et podium beklædt med dannebrogsflag. Forinden har hun været til et møde lukket for pressen med den litauiske forsvarsminister, der ifølge Bramsen kunne berette om, at truslen fra Rusland er reel. Og at han er glad for den danske indsats.

Det er torsdag formiddag, og Forsvarets challenger-fly er næsten lige landet på den iskolde landingsbane på flyvebasen i den litauiske by Siauliai. I en ellers lukket militær-verden, hvor ord som landjord er erstattet med ground, hvor mål hedder target, og hvor chefer udsmykker sig med mærker på jakken og uigennemskuelige titler som detachment commander. Det er her op til 60 danskere og fire danske kampfly siden september har været udsendt for at holde russerne i skak. Når uvelkomne russiske transportfly eller kampfly kommer for tæt på, rykker danskerne ud og sørger for, at de ikke krænker de baltiske landes luftrum. De baltiske lande har nemlig alene ikke en chance, hvis den store russiske bjørn beslutter at gøre alvor af sine trusler.

Annonce

Det er blevet glemt, at tryghed ikke er noget, man må tage for givet.

Trine Bramsen (S), forsvarsminister

Ikke for sjov

Siden september, hvor Danmark for syvende gang sendte F-16-kampfly til Baltikum, har de danske kampfly 11 gange rykket ud til russiske transportfly eller kampfly, som prøver grænser og tester sine mindre nabostaters luftforsvar. Og blandt andet den indsats bør fylde mere end diskussionen om støjen fra de kommende F-35-kampfly, der fra 2023 vil forværre støjgenerne for en række borgere tæt på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, fortæller forsvarsminister Trine Bramsen til avisen Danmark.

- Jeg anerkender til fulde, at støjen har rigtig stor betydning for dem, der bor ved flyvestationen og er berørt af problemstillingen. Men man skal passe meget på. Man skal huske på, at det ikke er for sjovt, at vi har kampflyene. Og det understreger besøget også i dag. Vi har russerne, der kan forvolde rigtig stor skade og laver provokationer. Det er blevet glemt, at tryghed ikke er noget, man må tage for givet.

På dagens rejse har hun ladet sin mobiltelefon blive derhjemme. Og i lejren går alle de udsendte rundt med gammeldags Nokia-telefoner uden touchskærm eller internetadgang, så de ikke kan hackes. Ministerens følge af embedsmænd fra Forsvarsministeriet har alle sat telefonen på flytilstand. Der skal ikke tages nogen risici. Bare et af eksemplerne på, at frygten for russerne har givet anledning til ekstra sikkerhedsforanstaltninger

Anspændt situation

Siden 2014, hvor Rusland annekterede Krim, har forholdet mellem Nato-landene og Rusland været aldeles anspændt, og Nato har oprustet forsvaret mod de russiske fly i de baltiske lande. Og alt tyder på, at der også i fremtiden bliver brug for at udsende danske piloter, mekanikere og kampfly til Baltikum, mener Trine Bramsen.

Til januar tager det danske hold hjem til Flyvestation Skrydstrup igen. Men Danmark har allerede besluttet at sende det næste hold danskere afsted i 2021, og hjælpen fra Danmark vil meget vel fortsætte længere ud i fremtiden, forudser ministeren.

Det samme mener militæranalytiker Hans Peter Michaelsen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Situationen er uændret anspændt lige nu. Der er fortsat et lidt anspændt forhold på grund af sanktionerne mod Rusland, og derfor vil der stadig være behov for en indsats i de kommende år, siger Hans Peter Michaelsen, der vil vurdere, at Danmark vil skulle stille med kampfly hver andet år i fremtiden.

Han fortæller, at Danmark og de øvrige Nato-landes tilstedeværelse med kampfly i Baltikum først og fremmest har en stor symbolsk værdi, da det forvisser Russerne om, at Nato-landene står sammen med de små baltiske stater, hvis Rusland skulle finde på at røre på sig. Tal fra Nato viser, at Nato-landene har måttet rykke ud i 195 tilfælde i Baltikum 2019. I 2017 og 2018 var det tilsvarende antal 135 og 145.

Sagen kort

Fra september til januar har Danmark udstationeret 60 personer og fire danske kampfly til en luftbase i den litauiske by Siauliai.

Her skal de sikre suverænitetshåndhævelse af de baltiske landes luftrum - såkaldt air policing.

Det er syvende gang, at Danmark bidrager til air policing i Baltikum.

I 2021 sender Danmark igen kampfly til Litauen.

Danmark råder i øjeblikket over 30 F-16-fly, der kan bruges.

Fra 2023 kommer de første af i alt 27 nye F-35-kampfly, som støjer væsentlig mere end F-16-kampflyene, til stor utilfredshed for folk omkring Flyvestation Skrydstrup, hvor flyene har base.

Efter lang tids tovtrækkeri indgik et flertal i Folketinget tidligere på måneden en politisk aftale om erstatning til de støjramte kampfly-naboer.

Frihed fylder for lidt

I et stort interview i avisen Danmark mandag forud for Nato-topmødet i London slog Trine Bramsen fast, at hun mener, at de europæiske lande burde begynde at lytte lidt mere til Trump. Og at vi bliver bedre til at forsvare vore egne grænser. Og netop her spiller de kommende F-35-kampfly en stor rolle, som er blevet fortrængt i den heftige debat om støjgenerne fra kampflyene.

- Det er helt forståeligt, at folk går meget op i det. Men støj, og "hvor meget kan jeg få", har fyldt rigtig meget i forhold til fred og frihed, og at det er derfor, vi har kampflyene, siger hun.

Også Hans Peter Michaelsen mener, at F-35-kampflyene blandt andet vil gøre den danske indsats ved de baltiske stater endnu mere effektiv.

Der er dog et lille men. Fra 2022-2024 kan Danmark ikke deltage i internationale operationer, mens F-35-kampflyene er ved at blive implementeret som erstatning for F-16-flyene. Og dermed kan Danmark som udgangspunkt heller ikke hjælpe de baltiske lande mod russerne.

- Det var mere problematisk, hvis vi ikke kunne bidrage ind i fremtiden. Og det var konsekvensen, hvis vi ikke havde investeret i F-35, siger Trine Bramsen, der mener, at F-35-kampflyene er tilstrækkelige til at løse opgaverne, der skal sikre Danmark mod trusler fra blandt andet Rusland.

Forsvarsminister Trine Bramsen fik taget gruppebillede med nogle af de danskere, der er udsendt til Litauen og et af de fire danske kampfly, som holder til på basen i Litauen. Foto: Forsvaret.

Trusler kommer tættere på

Truslen fra Rusland viser også sit ansigt under torsdagens besøg på den litauiske flybase. Trine Bramsen skulle egentligt have overværet F-16-flyene i aktion, inden hun drog hjem mod Danmark. Men allerede ved ankomsten lød meldingen, at det nok ikke ville komme til at ske. Det er for tåget, så de kan måske ikke lande igen, lød det først fra forsvarspersonalet, mens flere senere fortalte, at det nok nærmere var fordi, at et fly var begyndt at nærme sig de baltiske grænser. Og derfor var kampflyene og piloterne nødt til at stå klar, hvis de skulle rykke ud.

Nogen endelig konklusion om årsagen til aflysningen kom ikke for dagens lys. Men én tung var sikkert. Når Trine Bramsen igen ville være tilbage på dansk jord, ville hun håbe, at diskussionen om at sikre Danmark fra trusler vil fylde mere end diskussion om støj fra de kommende kampfly, hvor der nu ligger en politisk aftale for erstatninger til naboerne.

- Jeg håber, at vi kan fokusere på de udfordringer, vi står over for, og sikre trygheden for danskerne. For jeg ser også, at truslerne kommer endnu tættere på og bliver forstærket på forskellige planer.

Avisen Danmark var inviteret af Forsvarsministeriet til at deltage på turen og var med i Forsvarets Challenger-fly.

Selvom det ikke som planlagt blev muligt at se et F-16-kampfly i luften, startede Forsvaret et af kampflyene, der kørte rundt på landingsbanen og illustrerede den høje terminallarm fra flyet. Foto: Forsvaret
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) holdt en tale for danskerne, der er udsendt i Litauem for at hjælpe de baltiske lande med at holde Rusland på afstand. Foto: Forsvaret
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce