x
Annonce
Danmark

Minister sætter stopper for fusioner mellem uddannelser

David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Fusioner mellem uddannelsesinstitutioner stoppes midlertidigt, for minister er bekymret for centralisering.

Regeringen indfører et midlertidigt stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner.

Annonce

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

- Der er sket en stor centralisering af uddannelserne de sidste årtier, og nu går vi ind i et årti med mindre ungdomsårgange.

- Det betyder, at uddannelsessted efter uddannelsessted vil lukke, hvis ikke vi gør noget, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun kalder uddannelser for "det bankende hjerte i ethvert lokalsamfund".

Ifølge Jyllands-Posten viser tal fra ministeriet, at 145 selvstændige uddannelsesinstitutioner siden 1999 er blevet til 42 nye og større institutioner gennem fusioner.

Tallene viser ikke, hvor mange eller få afdelinger der er lukket som følge af fusionerne.

- Når man centraliserer, hvem der bestemmer over, hvor der er uddannelser, og der så kommer mindre ungdomsårgange, så vil få mennesker bestemme, hvor der skal være uddannelser. Og så går der regneark i den.

Hun mener, at lokalsamfundene bliver sårbare over for de mindre årgange, når magten over uddannelsessystemet centraliseres og flytter væk.

Men den bekymring affejer Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby.

- Det er et pseudoargument, som intet har at gøre med den virkelighed, som mange unge mennesker oplever i dag.

- Det faldende antal unge betyder, at der ikke længere er grundlag for at have både en handelsskole og et alment gymnasium i en by, men hvor man kan få et attraktivt uddannelsesmiljø ved, at to institutioner fusionerer. Derfor er der behov for at gå den modsatte vej i en række dele af landet, siger hun.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kan formand Martin Mejlgaard bedre se fidusen med fusionsstoppet.

- Vi deler ambitionen om at dække uddannelserne bredt i Danmark, og det giver god mening med kort afstand mellem elev og øverste leder.

- Men vi synes, det giver bedst mening at sikre økonomien på udkantsgymnasierne. Det kunne for eksempel være at sænke antallet af elever i klasserne, så man holder hånden under udkantsskolerne, siger han.

Pernille Rosenkrantz-Theil erkender, at der også skal kigges på skolernes budgetter.

- Ja, vi kommer til at se på, hvordan økonomien bag institutionerne ser ud.

- Vi skal have lavet en politiske aftale, hvor vi får taget højde for, at det kan lade sig gøre at have uddannelsesudbud over hele landet. Så må man diskutere økonomien, for de to ting hænger sammen, siger hun.

Fusionsstoppet gælder, indtil der ligger en politisk aftale om bedre uddannelsesdækning i hele landet.

/ritzau/

Artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Fredericia

Rolig genåbning af genbrugsplads: Bommen gik op - trailerne blev tømt

Annonce