Annonce
Danmark

Minister vil bremse kapitalfondes opkøb af ejendomme

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Boligminister vil ændre loven, så kapitalfonde ikke længere kan tjene stort på at købe og renovere ejendomme.

Den nye boligminister Kaare Dybvad (S) håber på, at han inden nytår sammen med støttepartierne kan finde en model for at ændre den paragraf i boligloven, som gør det muligt for udenlandske kapitalfonde at spekulere i det danske boligmarked og presse lejepriserne op.

Det skriver Information.

- Det vil vi gerne forhindre ved at lave nogle justeringer i paragraf 5.2. Det kan godt tage længere tid, men jeg håber, at vi kan lave en aftale inden nytår, siger Kaare Dybvad til avisen.

Målet om at bremse de udenlandske kapitalfondes opkøb af ejendomme er et led i regeringens ønske om at ændre ved, at "mange mennesker med almindelige lønninger" ikke har råd til at bo i de større byer, som der står i forståelsespapiret udarbejdet under regeringsforhandlingerne.

De Radikales boligordfører, Jens Rohde, bakker op om regeringen og mener, at det er fornuftigt at stræbe efter at lande en aftale inden årsskiftet.

- Vi er enige i principperne, og så handler resten om teknik. Jeg tror, at vi i fællesskab kan nå frem til noget inden for den tidshorisont, siger han.

Paragraf 5.2 i boligrenoveringsloven blev indført for at give private udlejere et økonomisk incitament til at renovere og modernisere boligmassen.

Keld Frederiksen, der er formand for Danske Udlejere, mener ikke, at det er i lejernes interesse at ændre paragraffen, så det bliver mindre attraktivt for udlejere at gennemføre en renovering.

- Spørger du lejerne i dag, hvad de gerne vil bo i, så vil de ikke bo i en toværelseslejlighed med bad i gården eller uden bad overhovedet. Derfor skal man have boligmassen moderniseret og renoveret. Og der skal være en gulerod for udlejerne, for der er ingen, som vil lave en forbedring, hvis ikke man kan få den forrentet og tilbagebetalt, siger han.

Men det beløb, man kan sætte huslejen op til efter en paragraf 5.2-renovering, er ifølge Kaare Dybvad steget "voldsomt meget".

Det betyder, at danske udlejningsejendomme er blevet interessante for udenlandske kapitalfonde, idet de kan tjene mange penge, når lejerne fraflytter ved at gennemføre en omfattende renovering, som fordobler huslejen.

- Blackstones motto er "buy it, sell it, shake it". De opkøber, får lejerne smidt ud, renoverer og sælger til en højere pris. Det er en metode, som er enormt svær at forene med at føre socialdemokratisk boligpolitik, siger boligministeren til Information.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce