Annonce
Danmark

Minister vil bremse kapitalfondes opkøb af ejendomme

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Boligminister vil ændre loven, så kapitalfonde ikke længere kan tjene stort på at købe og renovere ejendomme.

Den nye boligminister Kaare Dybvad (S) håber på, at han inden nytår sammen med støttepartierne kan finde en model for at ændre den paragraf i boligloven, som gør det muligt for udenlandske kapitalfonde at spekulere i det danske boligmarked og presse lejepriserne op.

Det skriver Information.

- Det vil vi gerne forhindre ved at lave nogle justeringer i paragraf 5.2. Det kan godt tage længere tid, men jeg håber, at vi kan lave en aftale inden nytår, siger Kaare Dybvad til avisen.

Målet om at bremse de udenlandske kapitalfondes opkøb af ejendomme er et led i regeringens ønske om at ændre ved, at "mange mennesker med almindelige lønninger" ikke har råd til at bo i de større byer, som der står i forståelsespapiret udarbejdet under regeringsforhandlingerne.

De Radikales boligordfører, Jens Rohde, bakker op om regeringen og mener, at det er fornuftigt at stræbe efter at lande en aftale inden årsskiftet.

- Vi er enige i principperne, og så handler resten om teknik. Jeg tror, at vi i fællesskab kan nå frem til noget inden for den tidshorisont, siger han.

Paragraf 5.2 i boligrenoveringsloven blev indført for at give private udlejere et økonomisk incitament til at renovere og modernisere boligmassen.

Keld Frederiksen, der er formand for Danske Udlejere, mener ikke, at det er i lejernes interesse at ændre paragraffen, så det bliver mindre attraktivt for udlejere at gennemføre en renovering.

- Spørger du lejerne i dag, hvad de gerne vil bo i, så vil de ikke bo i en toværelseslejlighed med bad i gården eller uden bad overhovedet. Derfor skal man have boligmassen moderniseret og renoveret. Og der skal være en gulerod for udlejerne, for der er ingen, som vil lave en forbedring, hvis ikke man kan få den forrentet og tilbagebetalt, siger han.

Men det beløb, man kan sætte huslejen op til efter en paragraf 5.2-renovering, er ifølge Kaare Dybvad steget "voldsomt meget".

Det betyder, at danske udlejningsejendomme er blevet interessante for udenlandske kapitalfonde, idet de kan tjene mange penge, når lejerne fraflytter ved at gennemføre en omfattende renovering, som fordobler huslejen.

- Blackstones motto er "buy it, sell it, shake it". De opkøber, får lejerne smidt ud, renoverer og sælger til en højere pris. Det er en metode, som er enormt svær at forene med at føre socialdemokratisk boligpolitik, siger boligministeren til Information.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce